Brøndby IF henter stortalent i HB Køge

0
325
Foto: Brøndby IF Women.

Brøndby IF har hentet et af Danmarks største midtbanetalenter Emilie Holt. Emilie kommer til fra HB Køge og har lavet en aftale, der løber frem til  sommeren 2028.

Brøndby IF fortsætter arbejdet med at sikre fremtidens profiler og kan nu præsentere endnu en markant tilgang til kvindeholdet. Den blot 18-årige midtbanespiller Emilie Holt har sat sin underskrift på en aftale med klubben, der løber frem til sommeren 2028.

Emilie Holt kommer til Vestegnen efter ophold i både HB Køge og FC Nordsjælland, hvor hun har markeret sig som et af de mest spændende offensive talenter i dansk fodbold. Samtidig har hun været en fast del af de danske ungdomslandshold fra U16 til U19, hvor hun senest har spillet en central rolle ved U19-samlingerne.

Head of Women’s Football i Brøndby IF, Kim André Pedersen, lægger ikke skjul på begejstringen over tilgangen:

– Emilie er en ung og utrolig spændende offensiv spiller, som vi kender rigtig godt fra både HB Køge og ungdomslandsholdene. Hun er uden tvivl et af de største talenter i dansk fodbold, og hun passer perfekt ind i vores strategi og retning, siger han til klubbens hjemmeside.

Han fremhæver især Holts fysiske og tekniske kvaliteter:

– Hun er fysisk stærk, teknisk dygtig og meget målfarlig med sit stærke venstreben. Vi glæder os enormt til at få hende ind i miljøet og hjælpe hende med at nå de mål, hun har sat for sin udvikling, siger Kim André Pedersen.

For Emilie Holt selv har skiftet til Brøndby IF været et naturligt næste skridt i karrieren:

– Jeg er superglad og stolt over mit skifte til Brøndby IF og muligheden for at fortsætte min udvikling her. Jeg har allerede fået et rigtig godt indtryk af klubben og menneskerne omkring