Brøndby IF har solgt 23-årige Laura Faurskov til Napoli Women efter en halvsæson i klubben.

Faurskov kom til Brøndby fra AGF i sommers med en kontrakt, der strækte sig frem til sommeren 2027. Den 23-årige kantspiller har spillet 16 kampe og har scoret et enkelt mål i A-ligaen i den forgangne sæson.

Nu skal den unge kantspiller begynde et nyt kapitel i italiensk fodbold. Om skiftet udtaler hun selv:

– Jeg har været rigtig glad for min tid i Brøndby IF. Både truppen og staben omkring holdet har været med til at indfri alle mine forventninger til, hvad det ville sige at have en professionel hverdag, som jeg oplevede for første gang i min karriere. Nu glæder jeg mig til nye udfordringer i Italien, som jeg føler er det rigtige skridt i min karriere.

Napoli ligger på nuværende tidspunkt nr. 8 i tabellen i den italienske Serie A. Klubben har netop offentliggjort Emma Veletanlic som ny spiller, efter hun på fri transfer er skiftet fra Kolding IF.

Napoli har nu fire danskere i truppen: Cecilie Fløe, Mille Jusjong, Emma Veletanlic og senest Laura Faurskov.

Følg transfernyt på i vores transferoverblik.