Ugens Udlandsdansker: Fra Taastrup til Portugal – Anna Brændstrup fandt sig selv gennem fodbolden

0
252

Den 20-årige midtbanespiller Anna Brændstrup har taget springet fra Danmark til Portugal. Her spiller hun for Gil Vicente i den næstbedste portugisiske række.

Aldrig før har så mange danske kvindelige fodboldspiller været i udlandet som nu. Mere end 70 spillere gør sig lige nu uden for landets grænser. Mange af dem får sjældent den store fokus, men det vil FODBOLD FOR PIGER forsøge at ændre på med vores nye ugentlige artikelserie ‘Ugens udlandsdansker’.

Denne gang er turen kommet til Anna Brændstrup, der har en fortid som talent hos alle de sjællandske storklubber: Brøndby, FC Nordsjælland og HB Køge.

Da FODBOLD FOR PIGER fanger 20-årige Anna Brændstrup, er det dagen før kamp i det nordlige Portugal. Her spiller den danske/færøske midtbanespiller til daglig for Gil Vicente i den næstbedste portugisiske række, hvor klubben aktuelt ligger nummer tre og kæmper med i oprykningsspillet. Langt fra Taastrup – men tættere end nogensinde på drømmen.

Anna kommer ud af en vaskeægte fodboldfamilie. Bolden var en naturlig del af barndommen, og allerede som fem-seksårig trak sporten i hende. Først i Taastrup FC, siden med drengene, hvor tempoet og intensiteten passede hende bedre.

Jeg kunne godt mærke, at der var mere i det for mig end bare leg. Jeg ville gerne udvikle mig, fortæller hun.

Vejen gennem dansk talentudvikling gik via Brøndby IF, FC Nordsjælland og HB Køge, hvor hun skrev historie som klubbens første spiller med en ungdomskontrakt. Men springet til seniorfodbold blev ikke helt, som hun havde håbet.

Jeg kom op på seniorholdet, men sad meget på bænken. Man begynder at tænke: hvornår er det min tur?, siger Anna.

Svaret kom uden for Danmarks grænser.

Ny energi i Portugal

I dag spiller Anna fast i Gil Vicente – og det har givet glæden og selvtilliden tilbage. Hun bor i en spillerlejlighed sammen med tre amerikanere og er omgivet af en international hverdag, hvor fodbolden fylder alt.

– Nu spiller jeg en masse, og jeg kan mærke, hvor fedt det er. Jeg er høj på energi igen.

Fodboldkulturen i Portugal har dog krævet tilvænning. Hvor spillet i Danmark var mere teknisk og struktureret, er det i Portugal langt mere fysisk.

De ting, som trænerne beder dig om her, ville du få gult kort for i Danmark, siger hun med et smil og forklarer, hvordan hun har måttet udvikle sit duelspil og sin fysik, fortæller Anna.

Samtidig har sproget været en barriere. I starten foregik taktiske gennemgange primært på portugisisk, og oversættelserne kom sent – hvis de kom. Det skabte frustration, men klubben har siden ansat en analytisk træner, der oversætter løbende.

Nu får vi det hele med, og det gør en kæmpe forskel, siger hun.

At stå alene – og vokse med det

Det sværeste ved udlandseventyret har ikke været fodbolden, men livet uden for banen. Anna havde aldrig boet alene før, og pludselig stod hun selv med madlavning, rengøring og ansvar.

Man lærer virkelig at blive selvstændig. Man finder ud af, at man godt kan, fortæller hun.

Savnet til familie og venner fylder, især i højtiderne. Julen blev et vendepunkt, hvor hun åbnede op over for sin træner – og fandt en løsning, der gav plads til både fodbold og relationer.

Der gik det op for mig, at der også er andet end fodbold – selvom det er det, jeg brænder mest for, siger hun.

Drømme, landshold og næste skridt

Anna repræsenterer det færøske A-landshold via sin mors side og har klare ambitioner. Hun vil være fast starter – og på klubplan drømmer hun om at spille i en topliga uden for Danmark.

Italien har længe været et mål, men Spanien lokker også.

Man skal sætte ambitionerne højt. Gør man det, så når man i hvert fald et sted, der minder om drømmene, siger Anna.

Hun er bevidst om, at vejen frem ikke er et kvantespring, men en proces. Ét skridt ad gangen.

Et råd til de næste

Til unge piger med professionelle drømme er budskabet klart:

Gå efter det. Det er muligt. Hvis ét sted ikke ser dit potentiale, så finder du et andet, der gør, fortæller hun.

For Anna Brændstrup blev Portugal stedet, hvor både spilleglæden og troen på sig selv vendte tilbage.