26-årige Sarah Jankovska har forfulgt udlandsdrømmen, men erfaret, at hverdagen som udenlandsk spiller i Spanien rummer langt flere udfordringer end forventet.
Aldrig før har så mange danske kvindelige fodboldspiller været i udlandet som nu. Mere end 70 spillere gør sig lige nu uden for landets grænser. Mange af dem får sjældent den store fokus, men det vil FODBOLD FOR PIGER forsøge at ændre på med vores nye ugentlige artikelserie ‘Ugens udlandsdansker’.
At tage springet til udlandet er for mange kvindelige fodboldspillere forbundet med store drømme, men også med store omvæltninger. For 26-årige Sarah Jankovska har udlandsdrømmen både budt på fodboldmæssige udfordringer og personlige erfaringer, der har gjort hende stærkere mentalt.
Den danske midtbanespiller har tidligere spillet i danske klubber som FC Nordsjælland og HB Køge, inden hun i 2023 tog skridtet til udlandet med et skifte til franske Dijon. I dag spiller hun i Futbol Club Badalona Women i den bedste spanske liga, hvor hverdagen har krævet mere end bare talent og vilje.
En passion, der begyndte i familien
Sarah Jankovskas fodboldrejse begyndte med nysgerrighed og beundring. Hendes to år ældre storebror spillede fodbold, og som lillesøster var hun fast inventar på sidelinjen sammen med sin far. Både storebrorens og farens kærlighed til fodbold smittede af på Sarah Jankovska.
– Siden jeg var helt lille har min far altid taget mig med ud at se min storebrors kampe og træning. Det var bare virkelig fascinerende for mig. Jeg har set så meget op til min bror. Da jeg så var gammel nok, begyndte han også at træne mig ude på sådan en streetbane. Jeg kan tydeligt huske, at mig og min bror øvede skud på de der små metalmål. Det var sådan min passion for fodbold startede.
Som seksårig startede hun i BK Skjold på Østerbro, hvor hun spillede hele sin ungdom på det samme hold. Senere tog hun som 16-årig skridtet til seniorfodbold i Ballerup-Skovlunde, hvor hun fik fire vigtige år med udvikling.
Da fodboldglæden forsvandt
Efter opholdet i Ballerup-Skovlunde gik turen til FC Nordsjælland, men her oplevede Sarah Jankovska en periode, der blev afgørende for hendes videre karriere.
– Jeg blev ramt af en depression, så der trænede jeg ikke så meget det første halve år, og var helt ude af den. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg ikke havde lyst til at tage til træning, og at jeg ikke rigtig kunne komme ud af døren.
– Jeg kunne godt mærke, at jeg blev nødt til at finde en måde at få glæden og selvtilliden tilbage, fordi jeg følte, at jeg mistede alt, hvad jeg var god til.
For hende blev løsningen ikke at presse sig selv hårdere, men tværtimod at tage et skridt tilbage. Derfor tog hun til B.93 for at genfinde selvtilliden og spilleglæden i et miljø, hun kendte og følte sig tryg i.
Allerede efter en halv sæson var hun igen klar til at tage næste skridt, som blev HB Køge.
Modet til udlandet
Undervejs i hendes tid i HB Køge voksede drømmen om udlandet, men frygten for det ukendte fulgte også med.
– Det har jo altid været min drøm at skulle spille i udlandet, men jeg har også været en tryghedsperson, og jeg har haft en frygt for at skulle forlade alt og tage til udlandet.
– På et tidspunkt tror jeg dog simpelthen, at jeg blev for tryg ved at være i Danmark og hele tiden være sammen med mennesker og tage den nemme løsning. Så jeg ville også godt udfordre mig selv, og se hvor langt, jeg kunne komme med fodbold og spille i nogle bedre ligaer.
Derfor fik hun som 23-årig modet til at prøve udlandet af, og skrev kontrakt med den franske klub Dijon, hvor hun spillede i to år. Det blev en vigtig, men også svær, læringsproces.
Drømmen om Spanien og virkelighedens chok
Spanien har altid haft en særlig plads i Sarah Jankovskas fodboldhjerte. Hun voksede op med en far og bror, der var kæmpe Barcelona-fans, og det satte sine spor. Også den tekniske spanske spillestil føler hun passer godt til hendes egne kvaliteter.
Derfor sagde hun ja, da hun fik mulighed for at skifte til spanske Futbol Club Badalona, men starten blev langt fra idyllisk.
– Hvis jeg skal være ærlig, så har det ikke været det fedeste at være her. Det er lidt bedre nu, men da jeg kom hertil, var jeg den eneste udenlandske spiller, så det var en kæmpe omvæltning i forhold til, da jeg var i Frankrig. Der var ret mange internationale spillere, så jeg havde ligesom den tryghed, men det havde jeg ikke nu. De snakker heller ikke særlig godt engelsk her i Spanien, så det var en ret hård start.
Med skiftet blev kulturforskellene på dansk og spansk fodbold tydelig for Sarah Jankovska, der særligt oplevede udfordringer med trænere og sprogbarrierer. På trods af, at der kom flere internationale spillere til klubben, som hun kunne læne sig mod, førte kulturforskellene til en situation, hvor stress, søvnløshed og konstant overtænkning blev en del af hverdagen.
– Derfor har det også været rigtig svært at præstere på banen og gøre noget, fordi man har været stresset og bange for at lave fejl.
Styrket af modgang
Selvom opholdet har været udfordrende, har det også gjort Sarah Jankovska stærkere.
– Alle de ting, man ligesom lærer på vejen, tager man jo med sig. Man husker sig selv på, at man jo er kommet igennem det, og nok skal komme over på den anden side. Det er bare et spørgsmål om tid.
– Det handler om at fortsætte og prøve at finde de positive ting ved ens hverdag. Huske sig selv på, at man er god nok, og at man sagtens kan klare det lige meget, hvad der kommer på ens vej.
Hun har stadig et halvt år tilbage i Spanien, men tankerne om fremtiden fylder allerede.
– Lige nu føler jeg, at jeg hælder meget til at komme tilbage til Danmark i hvert fald for en periode.
– Jeg tror bare, at man indser, at det ikke altid handler om at skulle spille i de allerbedste ligaer. Selvfølgelig er det fedt og det er en oplevelse, men hvis man er et sted, hvor det har været svært i tre år, så er der bare nogle andre ting, der vægter højere.
Sarah Jankovska er dog ikke afvisende for et nyt udlandsophold på et senere tidspunkt, men erfaringerne har lært hende, at trivsel og glæde vejer mindst lige så tungt som gode ligaer.
