Volkswagen bliver ny hovedpartner for Brøndbys kvinder

0
431
Volkswagen vil frem til sommeren 2027 være at finde på fronten af Brøndby Women's spillertrøjer. Foto: Brøndby Women

Brøndby IF har tirsdag præsenteret bilfabrikanten Volkswagen som ny hovedpartner for klubbens kvindehold. Aftalen løber frem til sommeren 2027.

Brøndby-spillerne kommer fra forårssæsonen til at løbe rundt med et nyt sponsorlogo på maven.

Brøndby Women har nemlig indgået en ny hovedpartnerskab med bilfabrikanten Volkswagen gældende frem til 2027. Det oplyses tirsdag på klubbens hjemmeside.

Aftalen beskrives som et ‘betydningsfuldt strategisk skridt’ for Brøndby Women.

– Partnerskabet med Volkswagen er et stærkt signal om, hvor Brøndby Women bevæger sig hen. Kvindefodbolden vokser hurtigt, og det kræver partnere, der tør tænke stort og fremad, siger Brand & Partnership Manager i Brøndby Women, Caroline Lundblad.

Brøndby IF har i mange år haft et strategisk partnerskab med Volkswagen Erhvervsbiler, men nu udvides samarbejdet altså ved, at hovedselskabet bliver hovedpartner for Brøndby Women.