Finalisterne til DM i futsal er fundet

0
29

Næstved HG og København Futsal er klar til finalekampen om Danmarksmesterskabet i futsal, efter begge hold sejrede i weekendens semifinaler.

Når vejret uden er præget af snedriver og sjat, så må bolden jo trille indendøre – og det er lige præcis i futsal, at flere hold landet over har konkurreret i de seneste fire måneder. Nu siger kalenderen snart marts, og det betyder såmeldt at semifinalerne i DM i Futsal 2025-2026-sæsonen er løbet over ende.

DM i futsal har været afholdt af DBU siden 2008, og flere store klubber har tidligere deltaget og vundet i turneringen. For eksempel kan nævnes Fortuna Hjørring og OB.

De to semifinaler er henholdsvis blevet afviklet den 20. og 22. februar. De fire hold havde kvalificeret sig til semifinalerne ved at blive enten etter eller toer i deres respektive række: 1.Division Vest og 1.Division Øst.

Den første semifinale stod mellem øst-rækkens nummer 2, Næstved HG, og vest-rækkens nummer 1, Viborg FF. En målløs affaire i ordinærspilletid gjorde, at det skulle afgøres i forlænget spilletid. Her endte kampen med et 2-3 resultat, hvoraf Næstved HG kunne trække sig sejrsrigt ud.

Den anden semifinale var mellem øst-rækkens nummer 1, København Futsal, og vest-rækkens nummer 2, LKB/VFB, og her kunne københavnerne roligt spille sig til en 8-3 sejr.

Derfor er Næstved HG og København Futsal finaleklar. Finalen er opdelt i to kampe, så begge hold har hjemmebanefordel. Kampene spilles den 1. og 8. marts, hvor kampen om Danmarksmesterskabet i Futsal finder sin rette ejermand.