Den tidligere OB Q-sportsmanager Peer Lisdorf har forladt den daglige trænergerning og nyder i øjeblikket en uventet ro i hovedstaden. Men selvom han i den seneste udgave af Vores A-Liga podcast taler om “pensionistpraktik”, er det ikke et farvel til fodbolden.
Selvom den tidligere OB Q-sportsmanager Peer Lisdorf har forladt den daglige trænergerning og i øjeblikket nyder en uventet ro i hovedstaden, er det ikke et farvel til fodbolden. For selvom han taler om “pensionistpraktik”, åbner han tværtimod døren til en ny fase i karrieren – denne gang væk fra sidelinjen og tættere på mikrofonen og uddannelseslokalerne.
Efter flere år med ansvar på topniveau i kvindefodbolden har Lisdorf trukket stikket fra det hektiske trænerliv. Det er en beslutning, der både handler om at få luft og finde nye måder at være i sporten på.
– Lige nu nyder jeg livet i København. Jeg plejer at sige til folk, jeg er i praktik som pensionist, og det går faktisk rigtig godt, fortæller han i podcasten Vores A-Liga og forsætter.
– Selvom der er 10 år til, at jeg skal på pension, bruger jeg tiden på, at øve mig på et roligere tempo i hverdagen. Jeg tror også, jeg trænger til at lige have sådan en fodboldtrænerpause, siger han.
Pauser er sjældne i en branche, hvor næste kamp og næste resultat konstant presser sig på. Derfor virker det også som en bevidst beslutning at træde et skridt tilbage – uden at slippe sporten helt.
Selvom han ikke længere står på sidelinjen, er Lisdorf langt fra færdig med at bidrage til fodboldens verden. En af de veje, han overvejer, går gennem kommentatorboksen.
– Jeg har sendt nogle hints ud om, at jeg godt kunne tænke mig at være kommentator, siger han.
Han har allerede prøvet kræfter med rollen, og oplevelsen har givet mod på mere:
– Jeg har jo kommenteret lidt kampe tidligere, og jeg synes faktisk, det var meget sjovt, og jeg har indtryk af, at det gik okay, siger Peer Lisdorf.
Det er en naturlig overgang for mange tidligere trænere. Erfaringen fra omklædningsrummet giver en dybere taktisk forståelse, som kan give seerne en mere nuanceret indsigt i kampene.
Tættere på udviklingen af fremtidens trænere
En anden mulighed ligger hos DBU, hvor Lisdorf overvejer en rolle som trænerinstruktør. Her kan han bruge sin erfaring til at udvikle næste generation af trænere.
– Måske også prøve at snakke med folk i DBU om at prøve at blive trænerinstruktør, siger han.
Det vil give ham mulighed for at blive i fodboldmiljøet, men uden det konstante pres, der følger med et cheftrænerjob.
Han opsummerer selv tanken bag næste skridt:
– At holde mig i fodboldverden på en anden måde, end lige det her ved at være cheftræner i et stort ansvar, siger han .
Peer Lisdorfs pause er ikke et farvel til fodbolden, men snarere et retningsskifte. Fra resultater på tavlen til refleksion, formidling og uddannelse.
Måske bliver næste gang, man hører hans stemme, ikke fra sidelinjen, men fra kommentatorboksen – eller fra et kursuslokale, hvor han hjælper med at forme fremtidens trænere.
