B-Liga kvalifikationsspillet: Sundby BK og B93 vinder igen, mens de måtte dele i Næstved

Sundby BK i sejren over Næstved HG i første spillerunde. Foto: Sundby BK/@Fodboldfotografen

Anden runde af B-Ligaens Kvalifikationsspil bød på tre tætte opgør, drama og sene scoringer. 

Lørdag blev anden runde i B-Ligaens Kvalifikationsspil spillet. Her blev det til tre tætte kampe, hvor de to oprykkere fik point efter en stærk første spillerunde.

Smal sejr i Aalborg

Sundby BK tog deres anden sejr i B-Ligaen, da de på anlæg i Aalborg fik en smal sejr over Aab. Sissel Bøje fik assisteret Emilie Langhorn, som blev kampens eneste målscorer, da hun i det 38. minut fik bolden i netmaskerne og passerede Aab-keeperen mellem stolperne.

Ellers forløb resten af kampen uden de store episoder, hvor oprykkerne fra Amager kunne fejre anden sejr i træk. Og hermed ligger oprykkerne Sundby BK på 2. pladsen i Kvalifikationsspillet, hvor de sammen med B93 har taget maksimum point i de to første spillerunder.

 

Pointdeling i Næstved

På JHH Arena tog Næstved HG imod Viborg FF, der kom til Sjælland med stor selvtillid forud for opgøret, og igen skulle de jagte de tre point. Der blev givet hele fem gule kort i løbet af de to gange 45 minutter, hvilket afspejler den høje intensitet i spillet og i duellerne.

Det skulle nå til anden halvleg, før én af de to klubber fik bolden i rosen, og måltavlen fik lov at lyse op for første gang. Faktisk skulle måltavlen passerer 87. minut, før Viborg FFs Thea Glerup fik sat bolden i mål, til stor jubel for et Viborg-hold, som var klar til at pakke de tre point i kufferten og tage dem med over Storebælt.

Næstved HG ville det anderledes og i 2. overtidsminut kunne Næstved HG’s indiske landsholdsspiller Aveka Singh gøre resultatet til 1-1. Resultatet stod til kampens sidste fløjt, og derfor måtte de to hold dele i porten.

 

Sen sejr i Esbjerg

I det gode sommervejr på TESS Arena Esbjerg blev det til en sen afgørelse, da B93 kunne snuppe alle tre point, da de med to sene scoringer hev sejren i land i opgøret mod Esbjerg FB.

Det skulle ligesom kampen i Næstved blive en stille første halvleg, hvor ingen af holdene rigtigt fik udfordret keeperne. Først i 84. minut blev Esbjerg FB-keeperen Cecilie Bæk passeret i målet, denne gang dog af sin egen medspiller. Det var nemlig Frederikke Hansen, der fik sidste berøring på bolden inden den endte i nettet. En uheldigt situation for Esbjerg, der havde holdt nullet de første 80 minutter.

Men i 91. minut kunen B93 lukke kampen, da indskiftede Laiba Khan kunne udbygge føringen til 0-2, og resultatet stod fast. B93 kan med de to sene scoringer, se sig selv i toppen af B-Liga Kvalifikationen, efter et ellers hårdt efterår.

Rundens resultater

Aab – Sundby BK 0-1 (0-1)

Målscorer: Emilie Langhorn (38′)

Næstved HG – Viborg FF 1-1 (0-0)

Målscorere: Thea Glerup (87′), Aveka Singh (90+2′)

Esbjerg FB – B93 0-2 (0-0)

Målscorer: Frederikke Hansen (84′ Selvmål), Laiba Khan (90+1′)

Stillingen efter anden spillerunde:

Grafik: DBU