Drømmecomeback: FCM-talent netter to gange

Foto: Daniel Stentz / FC Midtjylland

Frida Nautrup lagde bolden i nettet hele to gange, da hun fik sit comeback efter en længerevarende skade, der har holdt hende fra banen i store perioder siden 2024.

Den 19-årige forsvarsspiller fik en fantastisk comeback, da hun i FC Midtjyllands 9-0 sejr over Østerbro IF i weekenden fik sat bolden i mål to gange. Frida Nautrup kom til FC Midtjylland fra FC Thy-Thisted Q i sommeren 2024, hvor hun fra start fik minutter i den sorte trøje.

Forsvarstalentet havde dog allerede i sin tid i Thisted døjet med en baglårsskade, som hun ikke kunne komme sig helt over. Derfor er det kun blevet til seks drybvise optrædener for FC Midtjylland, da hun fortsat har været plaget af skadesproblemerne i baglåret. Men efter en knap to års skadesperiode kunne hun i weekenden træde ind på banen for ulvene igen.

Frida Nautrup blev skiftet ind i efter pausen, da FC Midtjylland tog imod Østerbro IF på MCH Arena i Herning. Her skulle hun ikke bruge lang tid på at finde sig til rette på grønsværen – allerede i 49′ minut kunne hun prikke bolden i mål til stillingen 3-0.

Og hun var slet ikke færdig. Hun blev dobbeltmålscorer, da hun i 68′ minut fik sparket en udspringsbold i mål efter et hjørnespark og kunne gøre stillingen til 7-0.

FC Midtjylland spiller deres næste kamp i A-Liga Kvalifikationsspillet, når de lørdag den 28. marts tager imod Frida Nautrup’s tidligere klub FC Thy-Thisted Q på MCH Arena. Her skal hun forsøge at gøre kunsten efter, når hun står overfor sine gamle holdkammerater.