I denne uges sætter Allan Drost fokus på Kolding IF og spørgsmålet om, hvorvidt klubbens fokus på talentudvikling bliver en undskyldning for at konkurrere med på øverste niveau.
I en ugentlig klumme hos Fodbold For Piger vil fodboldtræner Allan Drost give analyser og perspektiver på de bedste danske fodboldklubber og de aktuelle ting, der rør sig i og omkring klubberne.
Denne gang sætter Drost spot Kolding IF, som spillede sig ind i top-6 i efteråret. Fodboldtræneren, der har en fortid som cheftræner i netop Kolding, er nemlig skeptisk omkring klubbens investering i A-Ligatruppen.
Når talentudvikling bliver en undskyldning for ikke at konkurrere
Kolding IF er i dag en af de klubber i dansk kvindefodbold, der er bedst til at udvikle spillere. Det er der bred enighed om. Klubben har over en årrække formået at tiltrække, forme og videreformidle nogle af landets mest lovende profiler, og det er i sig selv en præstation, der fortjener anerkendelse.
Men det rejser samtidig et spørgsmål, som bliver stadig sværere at ignorere:
Hvad er det egentlig, Kolding IF vil være?
For god ordens skyld skal det nævnes, at jeg selv har været ansat i Kolding IF i knap tre år frem til oktober 2024. Analysen her baserer sig imidlertid på offentligt tilgængelige forhold, kampobservationer og udviklingstendenser, som alle i miljøet har mulighed for at forholde sig til.
For når man ser på præstationerne på banen – senest i nederlaget på 4-1 til FC Nordsjælland, hvor kampen reelt var afgjort efter en halv time – tegner der sig et billede af et hold, der ikke bare har svært ved at følge med toppen, men som heller ikke ser ud til for alvor at forsøge.
Kolding IF står efter de første runder af mesterskabsspillet med 12 point og uden nævneværdig indflydelse på kampene mod de øvrige tophold. Det i sig selv kan forklares ud fra truppens aktuelle sammensætning og gennemsnitsalder – så langt så godt. Det, der ikke længere kan forklares som tilfældigt, er, at klubben over en periode på nu halvandet år ikke én eneste gang har formået at slå et hold fra A-ligaens top-6 i en tællende ligakamp.
Det er ikke en formkurve.
Det er ikke marginaler.
Det er et mønster.
Og det mønster peger i én retning: Kolding IF er ikke konkurrencedygtige på det niveau, de selv befinder sig på.
Drosts Analyse: Slutspillets første runde ryster ved styrkeforholdet i A-Liga
Et hold, der konstant starter forfra
Forklaringen skal ikke findes i én kamp eller én sæson, men i en længere række af prioriteringer.
I det seneste transfervindue solgte Kolding topscorer Mai Wendicke til HB Køge og sagde samtidig farvel til forsvarsgeneral Emma Veletanlic, der skiftede til Napoli. To nøglespillere, som ikke blot repræsenterede kvalitet, men også kontinuitet og identitet.
Ind er kommet Signe Søndergaard og Lærke Hammer. Spillere med potentiale, men ikke spillere, der på kort sigt løfter holdet til et højere niveau. Der er heller ikke noget, der tyder på, at man har investeret økonomisk i truppen i et omfang, der modsvarer de værdier, man har sendt ud af klubben.
Og det er ikke første gang.
Kolding IF har tidligere gennemført betydelige transfers med spillere som Pernille Sanvig og Sofie Hornemann. Handler, der vidner om en klub, der er i stand til at skabe værdi på spillersiden. Men den værdi synes ikke at blive omsat til sportslig styrkelse af førsteholdet.
I stedet tegner der sig et billede af en klub, der igen og igen udvikler, sælger – og begynder forfra.
Læg dertil at netop weekendens modstander, FC Nordsjælland har en gennemsnitsalder, meget sammenlignelig med Koldings – og ligeledes befinder sig i en genopbygningsfase ovenpå mesterskabet som man hjemtog i forrige sæson. Det er altså muligt, med den rette model, at forene talentudvikling og transferstrategi med sportslige resultater.
Organisationen følger samme spor
Udviklingen stopper ikke på banen. I løbet af vinteren har Kolding sagt farvel til sin Head of Women’s Football, Kasper Mayland Kjærsgaard, uden at erstatte rollen. I stedet har man valgt at udvide ansvarsområdet for en ung og uprøvet cheftræner og samtidig forfremme en akademitræner uden nævneværdig strategisk eller ledelsesmæssig erfaring til rollen som talentchef.
Det kan tolkes som kontinuitet og intern udvikling.
Men det kan også – og måske mere nærliggende – læses som en organisation, der i stigende grad vælger den billigste løsning frem for den mest ambitiøse.
Samtidig er det vigtigt at anerkende, at Kolding IF som klub har investeret betydeligt i de fysiske rammer omkring både herre- og kvindeholdet. Opførelsen af nye stadionfaciliteter med tilhørende omklædningsrum, styrketræningsfaciliteter og forbedrede rammer omkring kampafvikling og VIP-områder har løftet klubbens samlede setup markant.
Det gør imidlertid også spørgsmålet endnu mere relevant:
Hvorfor afspejler de investeringer sig ikke i den sportslige satsning på kvindeholdets trup?
Et projekt uden tydelig ambition
Kolding IF fremstår i dag som en klub, der er dygtig til at udvikle spillere, men som ikke formår – eller måske ikke ønsker – at omsætte den styrke til sportslig progression på seniorniveau.
Det i sig selv er ikke nødvendigvis et problem. Problemet opstår, når klubben ikke er tydelig omkring, hvad den vil være.
For hvis ambitionen er at være en talentfabrik, der udvikler spillere til videre salg, er det en legitim strategi. Men så må det også være det, man kommunikerer – både internt og eksternt.
Hvis ambitionen derimod er at være en konkurrencedygtig klub i toppen af dansk kvindefodbold, kræver det noget andet. Det kræver investeringer. Det kræver kontinuitet. Og det kræver, at man på et tidspunkt holder op med at starte forfra.
Troværdighedens pris
For spillere og deres bagland er spørgsmålet ikke uvæsentligt.
For hvorfor vælge en klub, hvor:
- de bedste spillere konsekvent sælges videre
- hvor der ikke investeres synligt i at løfte niveauet
- og hvor resultaterne mod de bedste udebliver år efter år
Kolding IF risikerer at havne i en position, hvor man er attraktiv som mellemstation – men ikke som destination.
Og det er en svær position at bygge et bæredygtigt eliteprojekt på.
Et valg, der ikke kan udskydes længere
Kolding IF er ikke som sådan en klub i krise – men det er i allerhøjeste grad en klub, der fremstår uafklaret.
For over en periode på halvandet år uden en eneste sejr mod ligaens top-6 er det svært at argumentere for, at Kolding IF reelt konkurrerer på det niveau, man deltager i.
Spørgsmålet er derfor ikke længere, om resultaterne vil komme – men derimod om man overhovedet har tænkt sig at skabe betingelserne for, at de kan gøre det.
For i sidste ende handler det ikke om, hvor mange spillere man udvikler – men derimod om, hvad man vil bruge dem til.
Det ville klæde klubben at svare på dette spørgsmål.
Hvad er det man vil – og vil man det for alvor, eller kun så længe det ikke koster for meget?
Allan Drost (f. 1975) er fodboldtræner og har i størstedelen af sin karriere beskæftiget sig med pige- og kvindefodbolden. Han har blandt andet været både cheftræner og manager i Kolding IF og FC Thy-Thisted Q, mens han uden for landets grænser har vundet et færøsk mesterskab med KÍ Klaksvik. Han er i bessidelse af UEFAs højeste trænerlicens, Pro Licens, og har herudover en kandidatuddannelse i International Business & Modern Languages. Uden for kridtstregerne har han i en årrække beskæftiget sig med HR og rekruttering og har i denne sammenhæng arbejdet med blandt andet ledelse og ledelsesudvikling.
