Kort før sæsonstart har AGF hentet to nye spillere på korte kontrakter og i fri transfer. Nu skal de supplere truppen i bredden.
Der er kun en uge til sæsonstarten af forårets Mesterskabsspil i A-Ligaen. Det bliver skudt igang lørdag den 14.marts, hvor HB Køge tager imod FC Nordsjælland. Og selvom klubberne er i den sidste fase af preseason, så er der stadig gang i spillerrokaderne.
AGF har i weekenden præsenteret to nye spillere til deres trup: Mille Knudsen Larsen og Veera Hellman er de to nye spillere, der skal bidrage til AGF’s meldaljejagt.
Den 20-årige Mille Knudsen Larsen kommer til fra Kolding IF, hvortil hun har hendes fodbolduddannelse igennem. Hun kan både bidrage på midtbanen og i forsvaret. Samtidig har man hentet den 23-årige, finske midtbanespiller, Veera Hellman, der komemr til fra svensk fodbold. Senest har hun spillet i KIF Örebro, der spiller i den bedste svenske liga.
Chef for AGF Kvindefodbold, Daniel Lauridsen, knytter i en udtalelse til klubben selv, et par ord på præsentationen af de to spillere:
– Både Mille og Veera kommer til at supplere vores trup i bredden og byder ind med nogen af de kompetencer, hvor vi gerne vil styrke os i forhold til foråret. Nu får vi mulighed for at se hinanden an i foråret og begge spillere kan vise sig frem. Og så håber vi på succes for holdet og for Mille og Veera, så der måske er mulighed for et længerevarende samarbejde.
Begge spillere har tiltrådt AGF på tri transfer, hvor de samt begge har fået en kontrakt, der strækker sig frem til udgangen af sæsonen. Aarhusianerne åbner medaljejagten den 17. marts, når de ude møder Kolding IF, hvor der måske bliver plads til at give de nytilkomne debut for klubben.















