FC Midtjylland fortsætter med at have hjemmebane på MCH Arena, når A-Ligaens Kvalifikationsspil går i gang i foråret.
Klubben spillede størstedelen af sine hjemmekampe på det store stadion i Herning i efteråret, og samme ramme bliver nu brugt til forårssæsonen, hvor holdet jagter en topplacering i Kvalifikationsspillet. Her rykker de bedst placeret hold op i A-Ligaen
Den første hjemmekamp på MCH Arena i foråret bliver spillet lørdag den 21. marts kl. 14.00, hvor Østerbro IF gæster Herning.
I efterårssæsonen blev seks af holdets syv hjemmekampe i A-Ligaen spillet på stadion, og erfaringerne herfra har været positive.
– Vi har haft en af A-Ligaens bedste hjemmebaner på MCH Arena, og vi håber på endnu flere gode oplevelser – og masser af tilskuere på stadion, siger klubbens Head of Women’s Football, Anne Kjeldsen til klubben hjemmeside.
I forårets Kvalifikationsspil skal FC Midtjylland møde:
ASA Aarhus, FC Thy-Thisted Q, Østerbro IF, OB Q, F.C. København
Kampene på MCH Arena skal være med til at skabe endnu mere opmærksomhed omkring kvindefodbolden i Herning og give holdet de bedste rammer i jagten på en plads i næste sæsons A-Liga.
















