Næstved-profil tilbage på banen mindre end tre måneder efter fødsel

Arne og Louise Ringsing ved præsentationen som nyt trænerpar i Næstved HG i 2023. Foto: Næstved HG

Vejen fra barselsgangen til fodboldbanen var kun lige over to måneder for Næstved HG-profilen Louise Ringsing, der i weekenden var tilbage på sin hjemmebane.

Vejen fra barselsgangen og tilbage til fodboldbanen behøver ikke at være lang.

Det har Næstved HG’s rutinerede profil Louise Ringsing været et tydeligt bevis på.

Den 9. januar blev hun og hendes kæreste forældre til sønnen Leonel, og knap to måneder senere var hun tilbage på grønsværen for hjerteklubben Næstved HG i B-Ligaens kvalifikationsspil.

Den 14. marts blev hun indskiftet i forårspremieren, og senest var hun så tilbage på hjemmebanen, da hun blev indskiftet mod Viborg.

Faktisk var 29-årige Ringsing, der tidligere både har gjort sig i danske topklubber som Brøndby IF og Fortuna Hjørring samt har haft udlandsophold i Turbine Potsdam og Bayer Leverkusen, allerede ude i et comeback i midten af februar.

Her var det på Futsal-banen, hvor Næstved spillede sig vej mod DM-finalen, at hun gjorde comeback, men her var formen med hendes egne ord altså stadig et stykke fra toppen.

Foto: Privat

Nu er hun dog tilbage og skal være med til at sætte præg på resten af Næstved HG’s forår i Kvalifikationsspillet.