Overblik: Sådan er det gået A-Liga klubbernes træningskampe

0
52
Fotos: HB Køge/Monique Matz, Brøndby IF Women/Mathias Eslund & Fortuna Hjørring/Bente Poder

I weekenden vender A-Ligaen tilbage, og her kan du se, hvordan det er gået top 6-klubbernes optakt til Mesterskabsspillet.

Lørdag sparkes mesterskabsspilles i gang i A-Ligaen, når HB Køge og FC Nordsjælland mødes på Capelli Sport Stadion med startfløjt klokken 15.00.

Herunder har FODBOLD FOR PIGER lavet et overblik over, hvordan de seks klubber fra Mesterskabsspillet har klaret sig i vinteropstartens træningskampe.

Vi har såvidt muligt påført klubbernes målscorere, hvis det er blevet oplyst.

HB Køge

4. februar – Alhama CF (Træningslejr i Spanien): HB Køge tabte 2-3 til holdet fra den bedste spanske række. Lisa Stengs og Jereko scorede for svanerne.

6. februar – Chicago Stars (Træningslejr i Spanien): HB Køge tabte 0-1 til den amerikanske storklub.

21. februar – KuPS (Hjemmebane): Det finske tophold blev besejret med 3-0 på mål af Rikke Marie Madsen, Nadia Nadim og Mai Wendicke.

24. februar – Næstved HG (Hjemmebane): B-Ligaklubben blev slået med 4-0. Mai Wendicke og Emma Pelkowski scorede et mål hver, mens Macy Schultz blev dobbelt målscorer i opgøret.

7. marts – Kolding IF (Udebane): Generalprøven mod A-Ligakonkurrenterne endte uden vinder med cifrene 2-2, hvor Ida Marie Jørgensen og Mai Wendicke scorede – sidstnævnte mod sin tidligere klub, som hun netop skiftede fra i vinter.

Samlet: 5 kampe, 3 sejre, 2 nederlag.
Topscorer: Mai Wendicke (3 mål)


Fortuna Hjørring 

23. januar – Aalborg KFUM U15 Drenge (Hjemmebane): Fortuna startede opstarten ud med en 1-0-sejr. Målscorer ikke angivet.

12. februar – Tromsø (Træningslejr i Spanien): Fortuna vandt med 2-0 mod den norske 1. divisionsklub. Målscorere er ikke oplyst.

22. februar kl. 14 – ASA Aarhus (Udebane): Kampen blev aflyst grundet snefald.

28. februar kl. 14 – FC Thy Thisted (Hjemmebane): Fortuna hentede en storsejr på hele 8-0 over den nærmeste lokalrival i området. Målscorere ikke angivet.

8. marts – Vålerenga (Udebane): Generalprøven mod det norske tophold endte i et 3-1-nederlag. Målscorer er ikke angivet.

Samlet: 4 kampe, 3 sejre og 1 nederlag. 

Brøndby IF 

30. januar – SK Brann (Hjemmebane): Opstarten blev startet ud med en 1-0 sejr over de forsvarende norske mestre. Kampens enlige mål blev scoret af Haffrun Halldorsdottir.

7. februar – Stabæk (Træningslejr i Spanien): Endnu en sejr til Brøndby over et norsk ligahold. Denne gang med cifrene 3-0 på mål af Chiara Messerli, Mila Bischoff samt et norsk selvmål

10. februar – AIK (Træning lejr i Spanien): Mødet med Stockholm-klubben fra OBOS Damallsvenskan endte i et 1-2-nederlag. Chiara Messerli scorede for Brøndby.

1. marts – Vittsjö GIK (Hjemmebane): Hjemme fra træningslejr var der igen svensk modstand, da Vittsjö GIK blev besejret med 2-1. Begge mål blev scoret af den nye svenske offensivspiller, Tilde Lindwall.

8. marts – Rosenborg BK (Hjemmebane): Brøndby sluttede opstarten med et hjemmebane-nederlag på 1-2 til Rosenborg, der havde Lene Christensen på mål. Målscorer ikke angivet.

Samlet: 5 kampe, 3 sejre og 2 nederlag.
Topscorer: Chiara Messerli og Tilde Lindwall (2 mål)

AGF 

24. januar – FCM (Udebane): Kort før nyheden om, at Claus Struck blev ny cheftræner i FC Midtjylland var han med til at besejre netop ulvene med 0-3. Clara Littrup, Mie Lerche og Signe Holt scorede målene for de aarhusianske gæster.

5. februar – BK Häcken (Udebane): De svenske mestre viste sig for stærke og besejrede AGF med hele 6-0.

7. februar – ASA (Hjemmebane): Træningskampen mod bysbørnene blev aflyst grundet snefald.

18. februar – KuPS (Hjemmebane): Lige som HB Køge mødte AGF også det finske tophold, og her endte det uden vinder med slutresultatet 2-2. Målscorere ikke angivet.

24. februar – Silkeborg Q (Udebane): Mødet med C-Ligaklubben endte med en storsejr til AGF på hele 0-8. Målscorere ikke angivet.

28. februar – FCM (Hjemmebane): Opstartens andet møde med FCM endte også med sejr til AGF. Denne gang med cifrene 4-1, hvor Cecilie Johansen og Signe Holt hver scorede én gang, mens Line Aarhus blev dobbelt målscorer.

7. marts – FCK (Udebane): Generalprøven endte i et 4-3-nederlag til de storsatsende københavnere. Målscorere ikke angivet.

Samlet: 6 kampe, 3 sejre, 1 uafgjort og 2 nederlag.

FCN 

17. januar – Vittsjö GIK (Udebane): Opstarten blev startet overbevisende ud med en 5-1-sejr. Målene blev scoret af Bongeka Gamede, Astrid Engsig-Karup, Thea Petersen, Mille Østersø og Flora Højer.

24. januar – B93 (Hjemmebane): Østerbro-klubben blev sendt fra Farum med et 7-0-nederlag. Mille Østersø, Anna Walter, Princess Marfo og Laila El Behery scorede målene for FCN.

30. januar – BK Häcken (Hjemmebane): Mødet med de svenske mestre, der blev afviklet over 3x 40 minutter endte i 2-4-nederlag. Målscorere ikke angivet.

6. februar  – Malmø FF (Træningslejr Spanien): Under varmere himmelstrøg blev den svenske klub besejret med 3-2 på mål af Anna Walter og Flora Højer.

Udover de indledende træningskampe spillede FC Nordsjælland i midten af februar også to Europa Cup-kvartfinaler mod tyske Eintracht Frankfurt, som endte med et samlet 2-7-nederlag.

Samlet: 4 kampe, 3 sejre og 1 nederlag.

Kolding IF 

27. januar – GKS Gornik Leczna (Træningslejr i Tyrkiet): Kolding IF har ikke oplyst det specifikke resultat, men skriver på klubbens sociale medie-platformer, at opgøret endte uafgjort.

29. januar – FC Aarau (Træningslejr i Tyrkiet): Opgøret mod det schweiziske hold endte med et 1-3-nederlag. Målscorer ikke angivet.

7. februar – OB (Hjemmebane): Først test hjemme fra træningslejr endte med en 2-0-sejr over den fynske klub, der skal spille Kvalifikationsspil dette forår. Målscorere ikke angivet.

14. februar – ASA (Hjemmebane): Oprykningskandidaten fra Aarhus blev sendt hjem med et 3-0-nederlag. Målscorere ikke angivet.

21. februar – FCK (Hjemmebane): Endnu en oprykningskandidat til A-Ligaen. Her endte mødet med løvinderne 1-1. Bella Madsen scorede værternes mål.

28. febuar – Viborg FF U15 Drenge (Hjemmebane): Træningskampen var ikke oprindelig meldt ud, men opgøret endte lige som mod FCK med 1-1.

7. marts – HB Køge (Hjemmebane): En flot generalprøve mod A-Ligaens førerhold endte med 2-2. Amalie Lund og Kristine Kronborg scorede for østjyderne.

Samlet: 7 kampe, 3 sejre, 3 uafgjorte og 1 nederlag.

Herunder kan du se programmet for 1. runde af Mesterskabsspillet i A-Liga:

Lørdag kl. 15.00: FC Nordsjælland – HB Køge
Søndag kl. 12.00: Fortuna Hjørring – Brøndby IF
Tirsdag kl. 19.00: Kolding IF – AGF