Den anden af to testkampe mod Finland endte med et 0-2-nederlag for U16-landsholdet.
U16-landsholdet spillede mandag endnu en testkamp mod Finland, som Signe Priess’ tropper for fire dage siden besejrede med 3-2 efter en dansk overtidsscoring.
Helt så godt skulle det dog ikke gå mandag, hvor landstræneren havde skiftet godt og grundigt ud i startopstillingen, hvor kun tre spillere var gengangere – blandt de nye var Arsenal-talentet Victoria Chatham.
Kampen, der blev spillet i den finske hovedstad Helsinki, fik en scoring fra værterne på hver side af pausen, og dermed endte samlingen for U16-landsholdet med et 2-0-nederlag.












