Weekenden i U19 Ligaen bød på en smal sejr til Fortuna Hjørring på hjemmebane mod HB Køge, mens Kolding IF efter 0-0 mod FC Midtjylland sikrede et enkelt point yderlige fra straffesparkspletten.
Den forgangne weekend bød på to kampe fra U19 Ligaen, og rent målmæssigt blev det en rolig runde.
Det eneste mål faldt i kampen mellem Fortuna Hjørring og HB Køge, som inden opgøret bare var adskilt af et enkelt point i tabellen.
Afgørelsen faldt 78 minutter, da Emma Lynnerup blev matchvinder for hjemmeholdet, som med sejren for en stund kravler op på tredjepladsen foran Brøndby, der har spillet to kampe færre end nordjyderne.
Fortuna fik med sejren halet en smule ind på Kolding på andenpladsen, selvom østjyderne ellers havde udfordringer i hjemmekampen mod bundholdet fra FC Midtjylland.
Ingen af holdene kunne nemlig finde vej til nettet i de 90 minutter, og derfor skulle der dystes om et ekstra point fra straffesparkspletten. Her vandt værterne med 4-3 og tog dermed to point med fra kampen.
Se stillingen fra U19 Ligaen herunder:













