Mark Strudal stopper som U23-landstræner til sommer, meddeler DBU.
Siden 2024 har Mark Strudal stået i spidsen for kvindernes U23-landshold i en kombineret stilling, hvor han også har varetaget U20-herrelandsholdet.
Men til sommer stopper den tidligere angriber, når hans kontakt udløber til sommer. Det meddeler DBU.
Lars Vind, der er talentchef på kvindesiden i DBU, sender i den forbindelse en stor tak til Strudal:
– Mark er en dygtig og engageret træner for vores spillere i en vigtig fase af deres udvikling. Han har i de sidste to år med succes bidraget med sin store erfaring, faglighed og en stærk forståelse for arbejdet med spillere på vej mod at etablere sig på seniorniveau, og vi er taknemmelige for den indsats, han har lagt og fortsat lægger i arbejdet omkring landsholdene, siger Vind til DBU’s hjemmeside.
Den nu afgårende landstræner glæder sig over oplevelsen.
– Det har været en spændende og lærerig rejse at repræsentere begge udviklingslandshold. Sammen med både spillere og stab har jeg oplevet unikke øjeblikke og store resultater, som jeg altid vil være stolt af at have været en del af. Jeg glæder mig til at se, hvad fremtiden bringer af nye oplevelser og udfordringer. Men lige nu venter der stadig et arbejde med at levere i nogle spændende kampe her i foråret, så det er der mit fokus er nu, siger Strudal.
For U23 venter der henover foråret fire testkampe mod henholdsvis USA og Tyskland.












