FC Nordsjælland udgør halvdelen af U17-landsholdet

0
35
U17-landsholdet spillede 20.-26. september tre venskabskampe i Portugal. Her ses holdet, som 20. september slog Italien 2-1. Foto: DBU

10 af de 20 spillere der udgør U17 Pigelandsholdet til de kommende EM-kvalifikationskampe udgøres af spillere fra FC Nordsjælland, mens Brøndby IF’s Mila Bischoff ligeledes er med.

Det danske U17 Pigelandshold skal i den kommende tid spille den første del af EM-kvalifikationen. Her venter tre kampe mod Serbien, Belarus og Norge. Kampene spilles i dagene fra den 22-28. oktober, og alle opgør afvikles i Serbien.

De tre bedste hold går videre til næste kvalifikationsfase i A-laget.

Til samlingen har landstræner Kristine Pedersen udtaget 20 spillere, hvoraf hele 10 af dem kommer fra FC Nordsjælland. Blandt de 10 er angriberen Thea Petersen, der er blevet fast inventar i FCN’s A-Ligatrup, og hun scorede blandt andet to gange i sæsonpremieren mod FC Midtjylland i august.

Derudover tæller truppen også Brøndby IF’s stortalent Mila Bischoff samt Fortuna Hjørring-angriberen Nikoline Nielsen.

Du kan se hele truppen herunder: