Signe Bruun har set sig nødsaget til at melde afbud til landsholdets kampe mod Finland, og derfor har Jakob Michelsen i stedet udtaget HB Køges Rikke Marie Madsen.
Søndag kom det første afbud til den kommende landsholdssamling, da en skadet Karen Holmgaard blev afløst af Kathrine Kühl, og mandag har landstræner Jakob Michelsen så været tvunget til at foretage endnu en ændring.
Real Madrid-angriber Signe Bruun har således været nødt til at melde afbud, og derfor er HB Køges Rikke Marie Madsen blevet udtaget i stedet. Det bekræfter Kvindelandsholdet på sine sociale Medier.
Den hjemvendte offensivspiller var i sommer udtaget til sommerens EM-slutrunde få måneder efter at være blevet mor, og netop dette fik store roser fra Jakob Michelsen ved landsholds-udtagelsen i seneste uge, hvilket du kan læse mere om her:
Rikke Marie Madsen står noteret for 33 landskampe og en enkelt scoring.