ASA tog lørdag en stor skalp, da Aarhus-holdet på udebane vandt med 2-4 hos FC København og samtidig overtog B-Ligaens førsteplads.
Artiklen er skrevet og bragt i samarbejde med divisionsbold.dk:
Lørdag eftermiddag var der topopgør i B-Ligaen mellem FC København og ASA Aarhus. FC København førte inden dagens opgør med ét point ned til ASA Aarhus. FC København havde aldrig tabt en ligakamp opgøret.
Hele 452 tilskuere havde trodset efterårsvejret og fundet vej til dette topopgør. De 452 tilskuere blev vidne til en intens topkamp med mange dueller og seks mål.
Der var inden kampen lagt op til et spændende opgør, da det var de to mest scorende hold samt de to bedste forsvarer, som mødte hinanden i dag. Samtidig have de to hold de fire mest scorende spillere i ligaen.
Det var ASA Aarhus som kom bedst fra start og allerede efter to minutters spil kunne Karoline Wutborg bringe ASA Aarhus foran 1-0. Scoringen kom efter et hjørnespark, hvor der opstod lid klumpspil inde foran mål, hvor Karoline Wutborg fik sparket bolden ind bag Anna Kaas i FC Københavns mål.
Det var ASA Aarhus, som var det bedste hold i første halvleg og efter 18 minutters spil kunne B-Ligaens topscorer Benedicte Moss Rasmussen bringe ASA foran 2-0, da hun scorede sæsonens 11. mål.
Men FC København gav ikke op. Efter en halv times spil tog Laura Vervacke chancen og sparkede på mål udefra, og det var en god ide. Bolden fløj i mål uden chance for Sidse Tryk Christiansen i ASA Aarhus’ mål.
Spillet bølgede frem og tilbage, og ASA Aarhus var gode til at lukke ned for FC København. Kun syv minutter efter at FC København havde reduceret, kunne Caroline Ahrendtsen Jensen bringe gæsterne foran 1-3, da hun flot fik udplaceret FC Københavns keeper Anna Kaas. I første halvlegs døende minutter fik FC Københavns Paula Groth-Hansen reduceret til 2-3.
I anden halvleg pressede FC København på for en udligning, men igen var ASA, Aarhus’ forsvar gode til at lukke ned, så de ikke blev alt for farlige. ASA spillede mere på omstillinger i anden halvleg, og de blev da også farlige, dog ofte i forbindelse med hjørnespark.
Men i det 78. minut fik ASA Aarhus sendt bolden i dybden til Andrea Hauge, som fra en lidt spids vinkel kunne sende bolden ind over Anna Kaas i FC Københavns mål til en føring på 2-4. Herefter pressede hjemmeholdet på og de kom frem til et par gode muligheder, men de fik desværre ikke scoret.
Dermed fik ASA Aarhus sat en stopper for FC Københavns ubesejret stime i ligaen på 15 måneder. Samtidig overtager ASA, Aarhus 1. plads i B-Ligaen, mens FC København nu er på 2. Pladsen med to point op til 1. Pladsen.
FC København – ASA, Aarhus 2 – 4 (2-3)
Målscorer: 2. min. 0-1 Karoline Wutborg, 18. min. 0-2 Benedicte Moss Rasmussen, 30. min. 1-2 Laura Vervacke, 37. min. 1-3 Caroline Ahrendtsen Jensen, 45. min. 2-3 Paula Groth-Hansen, 78. min. 2-4 Andrea Hauge

















