Anja Heiner-Møller og Vancouver vinder første trofæ i ny canadisk liga

0
127
Anja Heiner-Møller var U19-landstræner indtil nytår. Nu er hun cheftræner i den ambitiøse candiske klub Vancouver Rise. Foto: ©Claus Birch - dbufoto.dk

Lørdag blev den danske cheftræner Anja-Heiner Møller canadisk mester med sin klub Vancouver Rise FC i den første sæson af landets nye professionelle kvindeliga.

Lørdagens kamp mellem AFC Toronto og Vancouver Rise FC markerede afslutningen på den indledende sæson af Northern Super League med en finansiel støtte fra regeringen, en vejrforsinkelse og masser af drama på banen.

Anja Heiner-Møller, tidligere cheftræner for Danmarks U19 kvindelandshold, har siden januar 2025 taget skridtet over Atlanterhavet og er nu cheftræner for Vancouver Rise FC i den canadiske Northern Super League, og lørdag kulminerede opholdet i Canada med en triumf i sæsonfinalen mod AFC Toronto.

Her løftede Heiner-Møller det første trofæ i ligaens historie, da hendes hold besejrede AFC Toronto 2-1 i en intens finale. 

– Modstandskraften i dette hold er simpelthen fantastisk, sagde Vancouver-træner Anja Heiner-Møller ifølge det canadiske medie CBC efter finalen.

Der blev talt 12.429 tilskuere til finalen, der blev spillet på AFC Torontos hjemmebane BMO Field. 

Heiner-Møllers Vancouver-hold kom bagud allerede 20 minutter inde i kampen, hvorefter et lynvarsel førte til en 40 minutters forsinkelse hvor spillerne måtte tilbage i omklædningsrummet og fansene blev sendt til gangene under tribunerne på BMO Field.

– Det var den genstart vi havde brug for. Det var vigtigt for os, siger Heiner-Møller til CBC.

Tilbage på banen leverede Vancouver nemlig et stært comeback og vandt kampen med 1-2 takket være Holly Wards afgørende mål i 68. minut.

Triumfen blev fulgt op af nyheden om, at regeringen ville støtte NSLs vækst med op til 5,45 millioner dollars (svarende til knap 25 millioner danske kroner red.)

Lørdagens finalen kom syv måneder efter ligaens start. Ligaen består af i alt seks hold, der har mødtes fem gange hver i grundspillet efterfulgt af en playoff.

Heiner-Møller er én ud af to danske kvindelige trænere i den canadiske liga. Den anden er Katrine Pedersen, som er cheftræner i Ottawa Rapid FC, som Vancouver besejrede efter to tætte semifinaler og en dramatisk straffesparkskonkurrence.