Jakob Michelsen: Vi skal bygge videre på den gode start

0
24
Foto: Anders Kjærbye - dbufoto.dk

Det danske landshold har fået en god start under den nye landstræner Jakob Michelsen. Derfor er det vigtigt, at der bliver bygget videre på den gode start, som holdet har fået.

Landstræner Jakob Michelsen vil bruge den kommende landsholdssamling i Spanien til at bygge videre på den gode start, som det nye landshold har fået.

– Det er en ny start for det her hold, som har haft det svært. Nu fik det nye hold en god ny start, og nu handler det om at fortsætte den positive rejse, når vi går ind til VM-kvalifikationen i begyndelsen af marts, udtaler Jakob Michelsen på et pressemøde efter landsholdsudtagelsen.

Skal se andre spillere an

Den kommende landsholdssamling som skal foregå under lunere himmelstrøg i Malaga, skal bl.a. andet bruges til at få justeret nogle ting og se andre spillere an.

– Det handler om at arbejde videre på den fine samling, som vi havde i oktober, og arbejde videre med vores udtryk og kultur. Og så skal vi have nogle gode træninger i en fornuftig temperatur, hvor vi kan arbejde videre med vores stil og udtryk, udtaler Jakob Michelsen og forsætter.

– Nu havde vi en rigtig god samling sidst og fik dannet et rigtigt godt grundlag med kampene mod Finland. Nu handler det jo om at arbejde videre med vores udtryk og stil. Der skal justeres på nogle ting, og så skal vi lære nogle andre spillere at kende.

Landsholdet spiller træningskamp mod  Norge i Malaga d. 1. december kl. 18:00.