FC Midtjylland har forlænget aftalen med talentfulde Hannah Fruensgaard, som man nu har papir på frem til 2028.
Siden kvindeholdets opstart i FC Midtjylland i sommeren 2024 har 19-årige Hannah Fruensgaard været fast inventar i truppen, og det kommer hun også at være i fremtiden.
Klubben har således meddelt, at den hurtige kantspiller har forlænget sin aftale med klubben frem til 2028.
En nyhed der glæder hovedpersonen selv.
– Jeg er virkelig glad for at have fået muligheden for at forlænge min kontrakt. Klubben er i gang med en spændende udvikling, som jeg glæder mig til fortsat at være en del af, siger hun til klubbens hjemmeside od uddyber:
– Jeg kan mærke, at niveauet er blevet højere og højere, især efter oprykningen til A-Liga. Det inspirerer mig til at arbejde endnu hårdere for at udvikle mig, siger hun og håber, at holdet den kommende kontraktperiode kan kæmpe med om det danske mesterskab.
Hannah Fruensgaard står i alt noteret for 31 kampe for FC Midtjylland.















