Familieforøgelse sender AaB på trænerjagt

0
602
Foto: AaB

Jack Hansen har grundet familieforøgelse opsagt sin stilling som cheftræner i AaB Women, der derfor er i gang med at finde en afløser forud for forårets slutspil i B-Liga.

Når AaB til marts starter kvalifikationsspillet i B-Liga op bliver det med en ny, ukendt cheftræner.

Henover vinterpausen har Jack Hansen nemlig opsagt sin stilling som cheftræner for AaB Women. Det skyldes dog hverken resultater eller uoverenstemmelser, men derimod lykkelige omstændigheder.

Årsagen skal nemlig findes i en familieforøgelse, og Jack Hansen har derfor valgt at opsige sin stilling, oplyser han til FODBOLD FOR PIGER.

Han er dog ikke færdig i klubben. Han overgår i stedet til en kombineret rolle som analytiker og administrativ medarbejder, oplyser Jack Hansen.

Det vides endnu ikke, hvem der overtager cheftræner-sædet i AaB.

Jack Hansen blev ansat i AaB i sommeren 2024 efter nedrykning fra landets bedste række. Han kom dengang efter fire år i ASA Aarhus.