FC København styrker defensiven med tidligere Liverpool-talent

0
189
Foto: Freja Borne/ FCK Media.

FC København har i dag hentet endnu en international spiller til klubben. Den 24-årige Lucy Roberts kommer til fra klubben fra den svenske klub Kristianstad.

F.C. København fortsætter oprustningen af kvindeholdet og har nu sikret sig endnu en international forstærkning i form af den engelske midterforsvarer Lucy Roberts. Den 24-årige stopper tilslutter sig klubben i løbet af januar og bliver en central del af FCK’s satsning frem mod kvalifikationen til A-ligaen.

Roberts kommer med en bemærkelsesværdig baggrund. Hun er opvokset i Liverpools talentmiljø, hvor hun allerede som 16-årig fik debut i FA Cup’en — blot 16 år og 269 dage gammel. Senere blev hun en del af Manchester Uniteds historiske første kvindehold, da storklubben genstartede sin kvindesatsning.

Efter ophold i det amerikanske collegesystem, hvor hun udviklede både fysik og lederegenskaber, vendte Roberts tilbage til Skandinavien. Her har hun repræsenteret OB i Gjensidige Kvindeliga og svenske Kristianstad i Damallsvenskan — erfaringer der nu skal bringes i spil i FCK’s bagkæde.

Chef for kvindefodbold i FCK, Romaney Pinnock, understreger, at tilgangen er strategisk vigtig:

– Lucy er en spiller, der omgående tilfører kvalitet og energi til gruppen. På vej ind i Kvalifikationsspillet er det afgørende, at vi hele tiden løfter niveauet og konkurrencen internt. Hun passer perfekt til vores ambitioner, siger Romaney Pinnock til klubbens hjemmeside,

Cheftræner Kasper Klarskov forventer, at englænderen hurtigt vil tage ansvar i defensiven:

– Hun er vant til et højt tempo og et stort ansvar. Lucy er kendt som en naturlig leder, og hendes mentalitet bliver vigtig i de kommende måneder, siger Cheftræneren til klubbens hjemmeside.

Som en ekstra historisk detalje er Roberts tip-tip-oldebarn af Charlie Roberts — tidligere anfører for Manchester United og den første spiller til at føre klubben på banen på Old Trafford tilbage i 1910. Fodboldarven lever dermed videre i endnu en Roberts-generation, nu i København.