Maria Olsen skifter fra Austria Wien til tyske SGS Essen

0
157
Maria Olsen vil bære trøjenummer 35 for sin nye klub, SGS Essen. Foto: SGS Essen.

Den tyske Frauen Bundesliga-klub SGS Essen opruster i angrebet, da man har skrevet under med den danske angriber Maria Olsen, der skal bibringe nyt liv i angrebet.

Kort før transfervinduets udløb er Maria Olsen præsenteret som ny spiller i tyske SGS Essen, der kommer fra den østrigske klub Austria Wien. I denne sæson har den 25-årige angriber spillet ni ligakampe, lavet seks mål og to assist i den bedste østrigske liga, og det har optjent en aftale i den tyske Frauen Bundesliga.

SGS Essen ligger nummer 13 i den bedste tyske kvindeliga, og klubben er glad for at kunne bringe Maria Olsen ind som ny spiller i truppen:

– Vi er meget glade for, at vi kan bringe Maria som forstærkning til offensiven. Hun har allerede bevist sin målscoringsstyrke i den østrigske Bundesliga, og vi er overbeviste om, at hun vil give nyt liv og styrke vores angreb, fortæller administrerende direktør i SGS Essen, Florian Zeutschler til klubben selv.

Den 25-årige midtbanespiller har tidligere internationalerfaring fra USA, mens hun repræsenteret Kolding IF og AGF på national plan. Nu hedder det Tyskland, og den udfordring er hun klar på:

– Jeg håber, jeg kan hjælpe holdet med at nå sine mål, og jeg ser frem til at lære fansene at kende på lørdag på stadionet på Hafenstraße, fortæller Maria Olsen til klubben selv.

Maria Olsen fik sine første minutter i Frauen Bundesliga, da hun blev indskiftet i lørdagens opgør mod Union Berlin. Her tabte SGS Essen 2-4 til hovedstadsklubben.