Glæden ved fodbold har altid været drivkraften for Laura Guldbjerg Pedersen. Det har ført den 29-årige forsvarsspiller fra barndommens baner i Danmark til fodboldoplevelser i udlandet.
Aldrig før har så mange danske kvindelige fodboldspillere været i udlandet som nu. Mere end 70 spillere gør sig lige nu uden for landets grænser. Mange af dem får sjældent det store fokus, men det vil FODBOLD FOR PIGER forsøge at ændre på med vores nye ugentlige artikelserie ‘Ugens udlandsdansker’.
Denne gang er turen kommet til Laura Guldbjerg Pedersen, der blandt andet har været med til at vinde to danske mesterskaber med HB Køge, og spillet i Norge for både Vålerenga og Molde.
I januar skiftede hun dog Norge ud med Spanien, hvor hun spiller for Real Oviedo.
Falster lagde fodboldfundamentet
For Laura Guldbjerg Pedersen startede fodboldglæden bogstaveligt talt i baghaven på Falster. Som barn flyttede hun på landet med sin familie, og lige i nærheden af huset var der en lille fodboldklub. Det var Listrups Ungdoms- og Idrætsforening, også kaldet LUIF, som hurtigt tiltrak sig Laura Guldbjerg Pedersens opmærksomhed.
– Jeg kunne høre folk spille fodbold og råbe. Det synes jeg var mega spændende, så jeg startede til fodbold derovre. Det var en meget lille klub, hvor der var tre 11-mandsbaner og et lille klubhus. Der var jeg nok det meste af min tid, da jeg gik i folkeskole.
I LUIF blev fodboldbanen hurtigt hendes faste holdepunkt. Der var ikke mange andre piger at spille med, så hun trænede ofte sammen med drengene, og med alle de hold, hun kunne få lov til.
Senere blev hun spurgt, om hun ville skifte til en lidt større klub. I første omgang gik turen til daværende B.1921, der i dag er kendt som Nykøbing FC, inden hun som teenager rykkede til Ballerup-Skovlunde Fodbold.
Over Atlanten til collegefodbold
Det var under opholdet i Ballerup-Skovlunde Fodbold, at udlandsdrømmen for alvor tog form. Internationale turneringer gav hende modet til at tage springet, og hun rejste til USA for at spille collegefodbold.
Her mødte hun en markant anderledes fodboldkultur.
– Første gang jeg besøgte mit college, spurgte træneren: “Hvor langt kan du sparke?
Spørgsmålet gjorde indtryk. For hvor hun i Danmark havde oplevet et fokus på helheden både som menneske og spiller, var tilgangen i USA langt mere målbar. Fysik, fart og statistik fyldte meget, og præstationerne blev i høj grad vurderet ud fra konkrete tal.
En ny hverdag med blå blink og bold
Efter opholdet i USA vendte Laura Guldbjerg Pedersen hjem til Ballerup-Skovlunde Fodbold med nye erfaringer i bagagen. Fodbolden havde givet hende oplevelser og perspektiv, men hjemme ventede en anden prioritet.
Hun begyndte at uddanne sig til politibetjent, og det gav hende ekstra tanker om fremtiden.
– Da jeg stoppede i Ballerup, stoppede jeg, fordi jeg ikke kunne få det til at hænge sammen med, at jeg var i gang med uddannelse og skulle i praktik.
– Derfor var min tanke egentlig at stoppe med at spille fodbold, men så ringede HB Køge, og så kunne jeg ikke rigtig lade være med at spille alligevel.
Opkaldet ændrede retningen for Laura Guldbjerg Pedersen. I stedet for at vælge enten-eller valgte hun begge dele. I en periode kombinerede hun fuldtidsarbejde i politiet med ligafodbold i HB Køge og tog nattevagter hver anden weekend for at sikre sig fri til kamp.
Det blev en hverdag på højtryk.
– Jeg tror, at det, der har drevet mig hele vejen er at have det sjovt og bare spille fodbold.
– Jeg føler, at når jeg siger det højt nu, at jeg arbejdede fuldtid i politiet samtidig med, at jeg spillede i HB Køge og vi vandt ligaen, så lyder det fuldstændig sindssygt.
– Men dengang skænkede jeg det ikke en tanke, at det var hårdt, fordi jeg nød virkelig hele oplevelsen i HB Køge-tiden.
Udlandet kaldte igen
Efter tiden i HB Køge, der endte med to mesterskaber, trak udlandet igen i Laura Guldbjerg Pedersen. Denne gang gik turen til Vålerenga i Norge, hvor hun var med til at vinde det norske mesterskab. Overgangen blev dog ikke det store kulturchok, men her lå forskellen især i de økonomiske rammer. Økonomien i norsk fodbold gav bedre muligheder for at leve af sporten uden nødvendigvis at skulle have et fuldtidsjob ved siden af.
Siden gik turen videre til Molde, hvor hun var med til at opleve to oprykninger i træk. Senest i den forgangne sæson, hvor Molde rykkede op i den bedste norske række, Toppserien.
I januar blev skandinavisk fodbold skiftet ud med spansk fodbold, hvor hun nu spiller for Real Oviedo. Her oplever hun en lidt større forskel fra dansk fodbold, end hun gjorde i Norge.
– Nu er jeg lige i gang med at lære det spanske. Der er sindssyg meget teknik, men jeg føler ikke, at de er lige så overvejende på det taktiske som de andre steder, hvor jeg har været. Vi snakker taktik, men der bliver også spillet meget med følelserne.
At finde fodfæste langt hjemmefra
For Laura Guldbjerg Pedersen har udlandsopholdene været mere end et sportsligt skridt i i fodboldkarrieren. Det har været en måde at opleve verden på med fodbolden som adgangsbillet.
– Jeg tror virkelig, at man skal holde sig for øje, hvorfor man egentlig gerne vil til udlandet.
For selvom udlandseventyret kan se tillokkende ud udefra, følger der også en bagside med.
– Der er også det aspekt med, at du er meget alene, specielt hvis du tager til et land, hvor du ikke kan sproget. Hvis du ikke har lært noget om dig selv inden, så bliver det en kæmpe udfordring.
Udlandet har lært hende at stå på egne ben, men også hvor afgørende trivsel er for præstationen.
– Jeg spiller bedst fodbold, når jeg er glad. Om du laver ti fejl eller nul fejl, så er du stadig bedste holdkammerater og har følelsen af, at man er et hold.
– Hvis jeg ikke har den følelse af, at alt er okay, så bliver jeg en dårlig fodboldspiller.
Netop derfor har støtten hjemmefra haft stor betydning. Familie og venner har besøgt hende, og de seneste to år har hendes kæreste også været med på helt tæt hold på udlandsrejsen.
For Laura Guldbjerg Pedersen er konklusionen klar. Udlandet er en unik mulighed for at udvikle sig både som spiller og som menneske, men det kræver, at man kender sig selv og har de rigtige mennesker omkring sig.
