A-Ligaens to tophold tørnede lørdag sammen. HB Køge trak sig sejrsrigt ud. Fortuna-cheftræner er dog stadig optimistisk efter nederlaget.
Weekenden bød på topopgør i A-Liga Mesterskabsspillet, da etter i tabellen, HB Køge, kom på besøg hos forfølgerne Fortuna Hjørring. HB Køge kom bedst fra start og med to scoringer inden for de første 15 minutter, havde de hurtigt sat sig på kampen. Fortuna Hjørring fik reduceret i anden halvleg, men måtte se sig slået i den direkte kamp om mesterskabet. Cheftræner Lene Terp deler sine tanker efter kampen.
– Jeg synes, at vi spiller en rigtig fin kamp. Der er to momenter de første 10 minutter, hvor de overumpler os. Jeg synes, at vi kreaerer de chancer, der skal til – og de var også store nok til at vi kunne have lavet nogle mål, siger Lene Terp i et interview til klubben selv.
Samtidig peger Fortuna Hjørring-cheftræneren på det høje niveau i opgøret, som hun selv er stor tilhænger af:
– Det er vores hovedmål med alt, vi laver, at vi godt vil spille ordentligt fodbold. Jeg kan godt lide god fodbold, og det synes jeg, der bliver spillet i dag.
En kamp der også bød på et taktisk spil.
I starten af anden halvleg vælger Fortuna Hjørring at lægge om. Her indskifter man Nikoline Nielsen og Rie Jørgensen for Samantha Kuhne og Lumi Kostmeyer. To indskiftninger som ifølge Lene Terp var forudsatte og til for at ændre spilletypen og overraske HB Køge:
– Det var en af dem, der var lidt planlagt. Vi vidste godt, hvad Lumi kan og hun er i god nok form til at kunne starte inde i dag. Men det er to forskellige typer, og det type angrebsspil vi kunne lave med Lumi er ikke helt det samme med de andre spillere, fortæller Lene Terp.
Ændringerne på banen var taktisk funderet, og det gav et mål og en reducering af sig i anden halvleg, da Nikoline Nielsen fik bolden i nettet. Det var ikke nok i jagten for pointene. Kampens resultat endte 1-2 og med en sejr til HB Køge, er de nu i front med fem point ned til Fortuna Hjørring i kampen om det danske mesterskab.












