Viborg FF og Sundby fortsætter den flotte start på B-Ligaens slutspil, hvor begge oprykkere er på syv point efter tre kampe, efter Viborg i weekenden besejrede AaB med 3-1, mens Sundby spillede 0-0 mod B.93.
B-Ligaens to oprykkere fra Viborg FF og Sundby Boldklub har fået en stærk start tilværelsen i den næstbedste række, hvor holdet efter tre spillede runder i slutspillet fortsat er ubesejret.
Lørdag vandt Viborg for anden gang, da AaB blev besejret med 3-1 på eget græs. Frida Smed bragte kløverklubben foran med 1-0 efter bare otte minutter, men gæsterne svarede hurtigt tilbage med en udligning af Julie Winther.
Efter 32 minutter generobrede værterne føringen takket være en scoring af Laura Norskov, og da Maiken Danielsen efter 64 minutter udnyttede et straffespark var sejren grundlagt.
Den anden oprykker fra Sundby fik på hjemmebane besøg af B.93. Begge hold havde vundet de to første kampe, så der var lagt op til en styrkeprøve på Kløvermarkens bane.
1. halvleg blev aldrig særlig velspillet, og trods flere muligheder til værterne fra Sundby efter pausen endte kampen målløst, og dermed er begge hold forsat á point.
Weekendens sidste kamp fandt sted i Esbjerg søndag, hvor Næstved HG var forbi i en kamp, hvor begge hold jagtede forårets første sejr.
Det skulle ende med at blive gæsterne, der indfriede det ønske, da italienske Martha Grosso scorede kampens eneste mål efter 55 minutter. Dermed er Næstved nu oppe på fire point, mens EfB forsat leder efter forårets første point.
Se resultaterne og tabellen herunder fra weekendens kampe i B-Ligaens kvalifikationsspil:
Sundby BK – B.93: 0-0
Viborg FF – AaB: 3-1 (2-1)
Målscorere: Frida Smed (8′), Laura Norskov (32′), Maiken Danielsen (straffespark, 64′) – Julie Winther (15′)
Esbjerg fB – Næstved HG: 0-1 (0-0)
Målscorer: Martha Gross (55′)
Stilling:
- Viborg FF – 3 kampe – 7 point – målscore: 5-2
- B.93 – 3 kampe – 7 point – målscore: 4-1
- Sundby Boldklub – 3 kampe – 7 point – målscore 3-1
- Næstved HG – 3 kampe – 4 point – målscore: 3-3
- AaB – 3 kampe – 0 point – målscore: 2-6
- Esbjerg fB – 3 kampe – 0 point – målscore: 0-4












