HB Køges sejr i topkampen mod Fortuna Hjørring præger i stor stil Rundens Hold i A-Liga, hvor svanerne denne gang fører an med hele fire spillere – heriblandt Rundens Spiller.
For første gang i foråret lykkedes det i weekenden for HB Køge at hente en sejr, og det var ikke bare en hvilken som helst sejr.
Med en udesejr mod de direkte konkurrenter i toppen af A-Ligaen, Fortuna Hjørring, har HB Køge nu udvidet holdets forspring i tabellen til fire point, og præstationen i Hjørring præger også Rundens Hold og Rundens Spiller, der i vanlig stil kåres af Fodbold For Pigers ekspert, Verner Bager.
Således har HB Køge hele fire spillere på holdet – heriblandt den nye amerikaner Catherine Paulson, der fik sin første start for klubben og imponerede med sin duelstyrke og involvering i begge af HB Køges tidlige mål i opgøret.
Længere tilbage på banen leverede Simone Boye ifølge Verner Bager sin stærkeste præstation siden skiftet retur til dansk fodbold, men hun overgår alligevel ikke keeper Alberte Vingum, der stjal overskrifterne med flere flotte redninger. Derfor løber hun også med titlen som Rundens Spiller.
Se hele holdet herunder:












