Landsholdsveninder indlemmes i Fodboldens Hall of Fame

DBU. Foto: Anders Kjærbye - dbufoto.dk

Forud for landskampen i Parken mod Italien blev Karina Sefron og Bonny Madsen begge indlemmet i Fodboldens Hall of Fame.

Lørdag eftermiddag blev der forud for opgøret mellem Danmark og Italien i Parken indlemmet to nye medlemmer i Fodboldens Hall of Fame.

Der er tale om Karina Sefron (f. 1967) og Bonny Madsen (f. 1967). De to har spillet sammen helt fra barnsben, hvor de begge startede deres respektive karrierer i Bispebjerg Boldklub.

Duoen fulgtes videre, hvor de var med til at vinde bronze med Rødovre Boldklub, inden de sammen tog til Sverige og vandt titler med Malmø FF.

Herefter skiltes deres veje, og mens Karine Sefron drog til tyske TSV Siegen og FFC Frankfurt, drog Bonny Madsen til italiensk fodbold og ACF Milan.

Altimens spillede de sammen på det danske landshold, hvor de repræsenterede Danmark ved flere EM- og VM-slutrunder. De var blandt andet med til at vinde EM-bronze ved slutrundernes i 1989 og 1993.

Netop deres præstationer for landsholdet blev lørdag anerkendt, da de blev hyldet på banen i Parken for deres præstationer i rødt og hvidt.

Karina Sefron nåede 73 landskampe, mens Bonnie nåede tre færre kamp, men til gengæld blev noteret for fire scoringer.

Ved seneste kvindelandskamp i Parken mod Finland i efteråret blev Fortuna Hjørring-træner Lene Terp indlemmet.

I alt er seks kvinder nu indlemmet i Fodboldens Hall of Fame, mens VM-holdet fra 1971 er indlemmet i sin helhed.