I denne uges klumme kigger fodboldtræner Allan Drost kritisk på tre af A-Ligaens klubber, som han mener har underpræsteret mest dette forår.
I en ugentlig klumme hos Fodbold For Piger vil fodboldtræner Allan Drost give analyser og perspektiver på de bedste danske fodboldklubber og de aktuelle ting, der rør sig i og omkring klubberne.
I denne uge kaster han et kritisk blik på de tre A-Ligaklubber, som han mener har underpræsteret mest i denne sæson.
Når fundamentet skrider: Fortuna, AGF og OB underpræsterer i forhold til ambitionsniveauet
Slutspillene i A-Ligaen efterlader ikke meget plads til forklaringer. De afslører hurtigt, hvem der er på vej frem – og hvem der sakker bagud. De fjerner mellemregningerne og tydeliggør i stedet, hvorvidt de enkelte hold reelt er på kurs mod at indfri det ambitionsniveau, de selv – og omgivelserne – forbinder med dem.
Og netop her bliver forskellene tydelige.
På tværs af Mesterskabsspillet og Kvalifikationsspillet må flere klubber i øjeblikket erkende, at de ikke lever op til det niveau, de enten har signaleret eller historisk har stået for. Det gør det ikke bare relevant – men nødvendigt – at se nærmere på, hvad der egentlig foregår under overfladen.
Fortuna Hjørring – Fra magtfaktor til usikkerhed
Der er få historier i dette slutspil, der er mere markante end den, der gør sig gældende for de forsvarende danske mestre og pokalmestre fra Fortuna Hjørring.
Ikke blot fordi de taber markant flere fodboldkampe end de plejer, men snarere på grund af måden, de taber på: Det, der tidligere var deres styrke – strukturen, kontrollen og den defensive stabilitet – er forsvundet som dug for solen. Der skabes ukarakteristisk mange chancer mod holdet, og man lukker mål ind i et tempo, der ligger milevidt fra efteråret. Alt for ofte ender Fortuna i en position, hvor de reagerer på kampene frem for at styre dem.
Som forklaring vil mange pege på afgangen af profiler som Joy Omewa og Freja Thisgaard samt til dels Laura Frank, der gik på barsel tidligere på sæsonen. Det hverken kan eller skal imidlertid skjule, at fundamentet under Fortuna Hjørring i den grad er udfordret lige nu – noget der risikerer at blive endnu mere udtalt gående ind i den kommende sæson.
Kigger man frem mod sommeren, bliver billedet således potentielt endnu mere alvorligt. Nicoline Nielsen er som bekendt allerede solgt til FC Barcelona, og Janelle Cordia har meldt ud, at hun færdiggør en lang og flot karriere med udgangen af denne sæson. Derudover hænger spørgsmålet fortsat i luften om, hvorvidt Florentina Olar i en alder af 40 år kan – og vil – tage endnu en sæson.
Det er ikke bare profiler, men absolut bærende spillere, som man med stor sandsynlighed skal ud og finde erstatninger for i en sommerpause, der bliver historisk kort – og ovenpå en sæson, hvor fundamentet allerede er blevet kraftigt udfordret.
På den baggrund fremstår Fortunas udfordringer som noget langt mere omfattende end en formkrise. Det er selve klubbens struktur og sportslige fundament, der er under pres – og der skal træffes nogle helt afgørende strategiske valg i den nærmeste fremtid, hvis ikke klubben risikerer at blive hægtet af i et felt, hvor konkurrenterne bevæger sig fremad med både fart og retning.
AGF – Et hold fanget lige under det afgørende niveau
AGF’s situation er mindre dramatisk i sin karakter – men det gør ikke at udfordringerne som holdet står overfor skal undervurderes. AGF er i stand til at spille med mod de fleste, og i perioder af kampene fremstår de både organiserede, strukturerede og konkurrencedygtige. Systemskiftet forleden mod Brøndby gav dem periodevis fin kontrol på bolden og udeholdet måtte kæmpe mere end almindelig hårdt for at holde fast i den spinkle føring. Det lykkedes fordi AGF’s problemer bliver særligt udtalte de steder på banen hvor fodboldkampe bliver afgjort – nemlig inde i de to felter.
AGF mangler den kvalitet, der gør, at gode perioder bliver omsat til mål. De mangler den beslutningskraft, der gør, at de vælger rigtigt i de afgørende situationer. Og de mangler den kynisme, der gør, at de vinder de kampe, de i store dele af spillet faktisk er med i.
Det er netop det mønster, der har gentaget sig gennem slutspillet, uanset om modstanderen har heddet Fortuna Nordsjælland, Fortuna Hjørring – eller for den sags skyld Kolding IF.
AGF er med i kampene – men aldrig nok til at vinde dem – og her bliver analysen ubarmhjertig.
For i et mesterskabsspil er det ikke nok at være konkurrencedygtig i perioder. Det er ikke nok at levere “hæderlige præstationer” – du er nødt til at evne at være afgørende! Af samme grund befinder AGF sig netop nu i en mellemposition, hvor de gør mange ting rigtigt – men ikke de vigtigste ting godt nok. Og netop derfor bliver de et hold, der konstant balancerer lige under det niveau, der kræves for at flytte sig i tabellen.
Når dette sker over et tilpas stort antal kampe – som nu hvor man har mødt alle de øvrige hold i medaljeslutspillet, er der ikke længere tale om tilfældigheder men derimod om et mønster – hvilket er præcis hvad der gør situationen kritisk. Opgøret mod Kolding IF på tirsdag bliver en væsentlig indikator på hvad vej pilen peger for nuværende i det århusianske – og alt andet end forårets første sejr vil være kritisk for selvforståelsen – også selvom Kolding IF på det seneste har vist tegn på forbedring.
OB – En strategi i konflikt med virkeligheden… og et glimt af momentum?
OB’s situation er anderledes – men konklusionen er stadig den samme: de har indtil nu underpræsteret i forhold til deres målsætning om oprykning.
Forskellen er, at OB ikke kun kæmper med sportslige udfordringer. De befinder sig midt i et strategisk skifte, hvor rammerne for holdet er blevet ændret fundamentalt. Med et underskud i millionklassen og en negativ egenkapital har klubben – med Troels Bech i spidsen – truffet et bevidst valg om at ændre kurs.
Man har sagt farvel til udenlandske profiler, fravalgt fuldtidskontrakter og valgt at satse på unge – primært fynske – spillere. OB forsøger altså at bygge et bæredygtigt projekt – samtidig med at de jagter en oprykning. Det er sjældent en kombination, der lykkes i et slutspil.
OB er ikke et dårligt hold – spiller for spiller indeholder truppen både individuelt topniveau, talent og potentiale. Det er imidlertid heller ikke et ’færdigt’ hold – forstået på den måde at det i stedet er et hold i udvikling. Udfordringen er at de spiller i et format hvor evnen til at præstere afklaret og stabilt belønnes mere end udvikling og potentiale.
0-0 i lørdagens kamp på udebane mod FC København er isoleret set et stærkt resultat. Et points på en af rækkens vanskeligste udebaner mod en direkte konkurrent holder i dén grad OB inde i kampen om oprykning.
Kampens forløb fortæller en mere nuanceret historie. Inden pausen var FC København det dominerende hold og OB kunne sagtens have været bagud med et par mål ved halvleg. Efter pausen fandt OB i højere grad de rigtige løsninger, fik bedre kontrol på bolden, blev mere direkte i deres angreb og skabte faktisk de største muligheder. I den fase af kampen var det ikke urealistisk, at OB kunne – og burde – have afgjort opgøret til egen fordel.
Man er nu ubesejret i de seneste tre kampe, hvilket vidner om klar fremgang – spørgsmålet er om det er sket hurtigt nok. Pointet mod FC København ændrer ikke på, at OB stadig mangler sejre i de kampe, der afgør sæsonen. For i en så kort turnering er uafgjorte kampe sjældent nok til at flytte et hold op i top-4, givet at man startede sæsonen med at tabe de tre første kampe mod de tre direkte konkurrenter.
Det bringer os til holdets næste kamp mod FC Thy-Thisted Q. – en kamp der på mange måder ligner en tidligt sæsonfinale for OB. Hvis Thy – som forventet – slår Østerbro, bliver præmissen nemlig brutalt enkel:
Alt andet end en sejr vil være tæt på værdiløst for OB.
Omvendt:
En sejr vil ændre hele dynamikken og potentielt gøre OB til favorit i kampen om oprykning.
Det er ikke bare en vigtig kamp – men en kamp, der afgør, om OB’s sæson skal ses som et projekt i udvikling eller et projekt, der ramte niveauet i tide.
Fællesnævneren: Når stabilitet bliver afgørende
Det, der binder Fortuna, AGF og OB sammen, er ikke mangel på kvalitet men i stedet mangel på stabilitet.
- Fortuna har mistet deres fundament.
- AGF mangler den sidste skarphed.
- OB mangler kontinuitet i et nyt setup.
Og i et slutspil er det netop stabilitet, der afgør det hele. Ikke topniveau. Ikke potentiale. Men evnen til at levere – hver uge!
Konklusion
Slutspillene er nådesløse.
De afslører ikke bare, hvem der er gode, men derimod hvem der er klar – og afklaret!
Og lige nu er konklusionen svær at komme udenom:
- Fortuna er i såvel spillemæssig som strukturel tilbagegang – og viser lige nu ingen tegn på at ændre udviklingen.
- AGF er fanget i en mellemposition uden gennemslagskraft – og leder efter løsningerne.
- OB er et projekt, der er i fremgang – men endnu ikke er konkurrencedygtigt nok.
Hvis ikke de tre klubber meget snart begynder at vinde flere fodboldkampe end tilfældet har været hidtil, er der ikke bare tale om et tabt slutspil – men om tabt terræn i en liga, der bevæger sig hurtigere, end de selv gør. Det kan vise sig fatalt for holdenes langsigtede konkurrenceevne – ikke mindst med tanke på den nye struktur der gør sig gældende i A-Liga efter sommerferien.
Allan Drost (f. 1975) er fodboldtræner og har i størstedelen af sin karriere beskæftiget sig med pige- og kvindefodbolden. Han har blandt andet været både cheftræner og manager i Kolding IF og FC Thy-Thisted Q, mens han uden for landets grænser har vundet et færøsk mesterskab med KÍ Klaksvik. Han er i bessidelse af UEFAs højeste trænerlicens, Pro Licens, og har herudover en kandidatuddannelse i International Business & Modern Languages. Uden for kridtstregerne har han i en årrække beskæftiget sig med HR og rekruttering og har i denne sammenhæng arbejdet med blandt andet ledelse og ledelsesudvikling.
