Pernille Harder kom endnu en gang på måltavlen, da Bayern München vandt den tyske pokalfinale med hele 4-0 mod Wolfsburg. Stine Ballisager sad på bænken i hele opgøret.
Se alle mål og højdepunkter fra opgøret i videoen herover.
Torsdag eftermiddag havde Bayern München mulighed for at sikre sig sæsonens andet trofæ, da de tyske mestre møder ærkerivalerne fra Wolfsburg i DfB Pokalfinalen.
I Bundesligaen har Bayern været Wolfsburg yderst overlegne, og man vandt således mesterskabet fire runder før tid.
Torsdag blev det ligeledes i overlegen stil, at man besejrede folkevognsklubben i pokalfinalen, der blev spillet foran …. på RheinEnergiStadion i Köln.
Trods stor dominans måtte Bayern vente til 1. halvlegs tillægstid med at kunne tage føringen. Her omsatte Georgia Stanway et straffespark til en bayersk pauseføring efter at VAR havde interveneret.
Efter pausen cementerede Bayern klasseforskellen, og Pernille Harder ville ikke overraskende lege med. Efter 59 var danskeren på pletten på flot oplæg fra Magdalena Eriksson, der sendte et indlæg fra midten af Wolfsburgs halvdel afsted mod Harders pandebrask. Det var Harders 28. sæsonmål i 38. kamp i alle turneringer.
I slutfasen udbyggede Momoko Tanikawa til 3-0, inden Arianna Caruso satte punktum for sejren med målet til 4-0.
Dermed kunne Bayern-spillerne for anden gang i sæsonen løfte et trofæ. Det var samtidig tredje gang i alt, at klubben vandt den tyske pokalturnering. Man er dog langt fra at overgå Wolfsburg 11 titler i turneringen.











