Michelsen roser nyudtaget FCM-profil: Hun har internationalt snit

Sofie Vendelbo skiftede denne sommer AGF ud med FC Midtjylland. Foto: Daniel Stentz /FC Midtjylland.

Jakob Michelsen fremhæver Sofie Vendelbo for sin fart og stærke forsvarsdyder, efter at FC Midtjylland-spilleren tirsdag blev udtaget for første gang til det danske landshold.

Der var tre mulige landsholdsdebutanter, da Jakob Michelsen tirsdag udtog sin trup til de to kommende testkampe mod Canada, men den største overraskelse var udtagelsen af FC Midtjyllands forsvarsprofil Sofie Vendelbo.

Den nu 26-årige stopper har aldrig tidligere optrådt på landsholdsniveau som ungdomsspiller, og derfor kom det også som en overraskelse, at hun var en del af Michelsens trup på i alt 23 spillere til de to kommende testkampe.

Oven på udtalelsen roste Michelsen den nyudnævnte landsholdsspiller for særligt sin fart og sine stærke forsvarsdyder, mens han også mener, at hendes udtalelser kan være med til at skabe håb for de mange spillere, der ikke tager den klassiske vej til landsholdet.

Se interviewet med Jakob Michelsen her: 

Se hele landsholdstruppen her:

Jakob Michelsen hiver to forsvars-kaniner op af hatten til Canada-kampe

Danmark slutter landsholdsåret med hjemmekamp mod Zambia