Bjørn Øst tilbage hos BSF

3
1461
"Det er udviklingen af spillere, der interesserer mig," siger Bjørn Øst, der er tilbage i BSF.
"Det er udviklingen af spillere, der interesserer mig," siger Bjørn Øst, der er tilbage i BSF.

Den tidligere U15-træner i Ballerup Skovlunde Fodbold (BSF), Bjørn Øst, er tilbage i BSF efter et enkelt år i HIK/B93/Skjold.

Bjørn Øst, der er 26 år, er hyret til en ny dobbeltfunktion, hvor han både skal være assistenttræner for U18 DM-holdet og primus motor på et nyt projekt, der har til formål at styrke de yngste pigehold i Ballerup Skovlunde Fodbold.

”Begge opgaver er spændende og samtidig har klubben sagt ja til, at jeg bruger tid og kræfter på at tage en A-træner-licens,” siger Bjørn Øst som forklaring på sit overraskende comeback.

Bjørn Øst, der selv stoppede med at spille fodbold som 13-årig på grund af knæproblemer og derefter blev elitesvømmer, har været fodboldtræner i snart ni år. Han kom til BSF i 2007 og markerede sig hurtigt som en ambitiøs og målrettet træner, der bevidst er gået efter at træne piger frem for drenge:

”Jeg vil gerne noget med min trænerkarriere, og jeg tror, at det er nemmest at komme til tops indenfor pigefodbold, fordi man hurtigt kan få lov at arbejde med de bedste spillere, hvis man er villig til at yde en indsats,” siger Bjørn Øst.

Samarbejde med John Froman

Som assistenttræner på U18 DM-holdet, hvor han skal arbejde sammen med cheftræner John Froman, skal Bjørn Øst bl.a. stå for en del af kompetencetræningen og den pladsspecifikke træning, hvor der fokuseres på den enkelte spillers udvikling. Bjørn Øst skal ”ikke være keglefører”, som han siger. Han vil få stor indflydelse i den daglige træning, hvor de to trænere vil dele mange opgaver. Bortset fra kampene, hvor Froman er boss på sidelinien:

”Men det er heller ikke kampene, der interesserer mig mest. For mig er det udviklingen af spillerne, der er det interessante. At være med til at løfte pigerne til et højere niveau gennem den rigtige træning. Målet er at se nogle af de piger, jeg træner, blive A-landsholdsspillere en dag,” siger han, og nævner et eksempel på spillerudvikling:

”Da Amalie Holm kom til BSF fra Lyngby var hun andetholdsspiller. I dag er angriber på 3F ligaholdet og landsholdsspiller,” fortæller han.

“Der skal trænes mere”

Bjørn Øst drømmer om en dag at kunne leve af trænergerningen – og så har han en ambition på hele kvindefodboldens vegne:

”Jeg har en kæphest om at vi træner for lidt. Hvis vi skal flytte os internationalt, så skal der trænes mere. De bedste danske kvindelige fodboldspillere træner fire gange om ugen. Til sammenligning træner de bedste svømmere og eliteroere syv-otte gange om ugen. Jeg tror på, at vi kan løste os med mere træning, forudsat at der trænes på den rigtige måde, så det ikke giver skader,” siger den ny assistenttræner i BSF.

Læs også: BSF vil styrke de yngste årgange

3 COMMENTS

  1. Det er ikke korrekt i artiklen, at de bedste kvinder herhjemme kun træner 4 gange om ugen, måske gør de det ude i Ballerup.

    Men i Brøndby træner de bedste kvinder seks gange om ugen , 2 formiddagspas og fire eftermiddagspas, nøjagtig lige som herrerne i de forskellige Superliga klubber gør.

    Men er enig i, at hvis kvindefodbolden skal videreudvikles, så skal de andre klubber også op på denne træningsmængde.

  2. Du har ganske ret Henrik. Det er en fejl at det står sådan.
    I BSF trænes der hold træning 4 gange om eftermiddagen, hvortil der så kommer KTU træning, plads specifik træning og styrketræning oven i.
    Vi har enkelte piger som træner 10 pas om ugen, hvilket man selvfølgelig godt kan se en positiv effekt af på den enkelte.

  3. Som ansvarlig for KTU træning og et klubhold i BSF er jeg en af de 5 fuldtidsansatte kvindetrænere som DBU støtter op omkring.

    De øvrige 4 klubber er som sagt Skovbakken IK, OB, Fortuna Hjørring og Brøndbyernes IF.
    I det samarbejde der er indgået mellem respektive klubber og DBU, forpligter klubberne sig til,at der gennemføres minimum yderlig 2 individuelle træningspas om morgen eller eftermiddag om ugen, Som et ekstra initiativ har DBU i efteråret 2011 yderlig sat skub i træningsmængden, ved at sætte mere fokus og resurcer af til fysisk træning for ovenstående klubber. Alle klubberne har i deres hverdag tilknyttet en fysisk træner, der sikre de udvalgte spillere/ trupper bedst mulige betingelser omkring netop styrke og skadesforbyggende træning.

    Vi er stadig bagefter flere andre sportsgrene,når der tales om træningsmængde, men træning afhænger ikke kun om antal timer, men i langt højere grad af den kvalitet og målrettet træning der tilbydes spillerne. Det er meget glædeligt at se, at netop denne fokusering langsomt giver resultat både inter – som nationalt. der er skabt mange gode træningsmiljøer rundt omkring, ikke kun på højeste niveau, men i lige så høj grad i nogle nærmiljøer i mindre klubber der ikke støttes af DBU. Disse tiltag skal i sidste ende nok skal give de ønskede resultater i kvindesektoren.

    Spørgsmålet er selvfølgelig om vi er, hvor vi skal være. Dette vil jeg ikke kommenterer på. Men tror jeg på vegne af mine trænerkolegaer i og omkring KTU, kan give pigerne ros for deres træningsflid i hverdagen og ikke mindst indstillingen til at blive bedre.