U13-piger fra BSF fik sølv i Sverige

2
1504

Seks U13-piger fra Ballerup-Skovlunde Fodbold (BSF) gjorde fin reklame for dansk pigefodbold, da de lørdag deltog ved et stort indendørsstævne, LB07 Indoor Cup, i Wihlborgs Arena i Malmø.

Efter seks kampe stod BSF-pigerne med en flot pokal og sølvmedaljer om halsen, og de var kun et knebent nederlag fra at sikre sig guldet. Det gik i stedet til U13-pigerne fra den svenske mesterklub LdB FC Malmø, som i finalen vandt 2-1 over BSF.

”Undervejs viste holdet stor moral og god holdånd, da holdets målmanden havde meldt afbud på grund af sygdom. Fem forskellige markspillere stod derfor på skift i de seks kampe og alle gjorde et flot stykke arbejde sammen med resten af holdet gennem hele turneringen,” fortæller BSF fra stævnet.

Ud over sølvmedaljerne fik BSF-pigerne roser for sin friske og pågående spillestil fra både stævnearrangørerne og finalemodstanderen.

FOTO: BSF U13-1 pigerne med pokalen for andenpladsen ved lørdagens LB07 Indoor Cup i Malmø.

2 COMMENTS

  1. Hej RT (?) ja, alle kan sende resultater til siden – jo flere, jo bedre. Målet er at gøre FODBOLD FOR PIGER landsdækkende og det lykkes kun, hvis vi får flere input udefra, så du og alle andre er meget velkomne 🙂 vh Steen Trolle, FODBOLD FOR PIGER