U17-LANDSHOLD SLOG ISLAND IGEN

0
726
Brøndbys Stine Larsen stod for den første scoring mod Norge.


Med to hovedstødsmål i anden halvleg hentede de danske U17-piger tirsdag den anden sejr på to dage ude over Island.

Tirsdagens kamp var ifølge Kvindelandsholdets facebookside mere lige end søndagens første testkamp, som Danmark vandt sikkert med 3-0. Men Danmark havde flere skud på overliggeren, og bedømt ud fra live-opdateringerne på facebooksiden, så var dagens danske sejr også fuldt fortjent.

Brøndbys Stine Larsen stod for den første scoring 10 minutter inde i anden halvleg, da hun headede et indlæg i kassen fra sin tidligere holdkammerat Louise Ringsing, der spiller i tyske Turbine Potsdam. Syv minutter før tid sørgede OBs Mathilde Jessen for kampens sidste scoring, da hun satte hovedet på et perfekt indlæg fra BSFs Tanya Arngrimsen.

Turen til Island blev dermed den perfekte optakt til EM-kvalifikationsturneringen 7.-12. marts i Belgien, hvor de danske U17-piger skal kæmpe om EM-pladser mod Belgien, Tyskland og Holland.

FOTO: Brøndbys Stine Larsen (th.) scorede til 1-0. Arkivfoto: Steen Trolle