Teenage-duo sendte Skovbakken videre i pokalen

0
1267
Skovbakkens 3F kvinder er videre i pokalen efter 5-1 sejr over Vorup.
Skovbakkens 3F kvinder er videre i pokalen efter 5-1 sejr over Vorup.
Skovbakkens 3F kvinder er videre i pokalen efter 5-1 sejr over Vorup.

To unge angribere delte målene imellem sig, da Skovbakkens 3F-kvinder tirsdag aften skød sig videre i pokalturneringen med en stensikker 5-1 sejr over lokalrivalerne fra Vorup.

Camilla Andersen og Sofie Broch-Lips scorede alle fem Skovbakken-mål. Sofie åbnede scoringen i første halvleg, og inden pausen scorede Camilla to gange til pausestillingen 3-0. I anden halvleg scorede Sofie yderligere to mål, inden Vorup i overtiden fik reduceret – på et selvmål af Skovbakkens anfører Lise Godrum, som ville heade et frispark væk.

Det var Skovbakkens anden storsejr over Vorup på få dage. De to hold mødtes i weekenden i turneringen. Her blev det til en Skovbakken-sejr på 7-1.

“Vi kunne sagtens have scoret mange flere mål, men der var masser af opløftende momenter at glæde sig over før de to vigtige kampe i 3F ligaen mod KoldingQ og OB,”siger cheftræner Kim Leth til klubbens hjemmeside.

Ugens resultater fra pokalturneringen:

  • Raklev-Brøndby 0-6
  • Horsens-SIK OB JKE 0-7
  • Vorup-Skovbakken 1-5
  • Vejlby-Fortuna Hjørring 0-4
  • Birkerød-Sundby 1-4