DBU-direktør: Vi skal være meget bedre til at møde pigerne

3
2245
Foto: Steen Trolle
Foto: Steen Trolle
Potentialet blandt pigerne kan udnyttes bedre, mener DBU-topchef Claus Bretton-Meyer.

Dansk kvindefodbold foregår stadig for meget på mænds præmisser, mener DBUs administrerende direktør Claus Bretton-Meyer. Han vil gøre klubber og trænere bedre til at forstå pigernes behov, så det bliver lettere at fastholde og tiltrække piger. Det største potentiale for vækst i dansk fodbold findes nemlig på kvindesiden, konstaterer DBU-direktøren i dette interview med FODBOLD FOR PIGER

Tekst & foto: Steen Trolle

Pigerne spiller en afgørende rolle, hvis Dansk Boldspil Union (DBU) skal nå sit ambitiøse mål om, at mindst 500.000 danskere skal være aktive i fodbold.

I dag er der cirka 330.000 medlemmer af de danske fodboldklubber og cirka 50.000 frivillige ledere og hjælpere. Knap 70.000 af medlemmerne er piger. Derfor ligger det største potentiale i at gøre klubfodbold mere attraktiv for piger.

Det fastslår DBUs administrerende direktør Claus Bretton-Meyer i et interview med FODBOLD FOR PIGER.

”Hvis man kigger på drenge og piger helt overordnet, så udnytter vi i dag potentialet langt bedre på drenge-  end på pigesiden. Vi har gennem flere år oplevet, at antallet af pigespillere voksede og voksede, men det er stoppet nu, og derfor skal vi gøre noget aktivt, hvis ikke vi skal opleve samme situation som andre sportsgrene, hvor antallet af medlemmer styrtbløder,” siger Claus Bretton-Meyer.

Alle er ramt af DBU-besparelser

Pigerne er med andre ord ikke nedprioriteret, ifølge DBU-direktøren. Det har ellers været en udbredt opfattelse i kvindefodboldkredse efter en række sparetiltag, som har ramt kvindefodbolden. For eksempel er det besluttet af nedlægge U17-landstrænerposten og tilskuddet til 3F liga-klubberne skæres ned i den kommende sæson. Men kvinderne rammes ikke hårdere end mændene, understreger Claus Bretton-Meyer.

”Økonomien i DBU er dårlig. Vi har tabt 9,6 og 4,5 millioner kroner på driften de sidste to år, og vi har fortsat udsigt til en stærkt udfordret økonomi for dansk fodbold i de kommende år. Derfor har vi måtte lave nogle helt generelle besparelser. Her i huset (DBUs hovedsæde i Brøndby, red.) har vi måtte opsige en lang række medarbejdere, og vi har måttet lægge restriktioner på en lang række aktiviteter, som både rammer herre- og kvindelandsholdet. Så det drejer sig ikke om kvinderne alene,” siger Claus Bretton-Meyer.

Nedsættelsen af tilskuddet til 3F-klubberne, som efter de nye licenskrav ikke længere behøver at have en fuldtidsansat kommerciel leder, har heller ikke en direkte sammenhæng med besparelserne.

”Den licensordning, man oprindeligt lavede for 3F ligaen, er man blevet klogere på. Den var mere eller mindre en kopi af den licensordning, man havde for mændene. Det har uden tvivl været med til at hæve niveauet, men man er også kommet til en erkendelse af, at barren var sat for højt. Det var derfor, at man sidste år besluttede at suspendere licensreglerne, og nu sænker man så barren lidt. Vi kender nok alle til at løbe efter et mål, som man godt ved, man ikke kan nå. Den slags er mere demotiverende end motiverende. Derfor er det vigtigt, at licensreglerne er på et niveau, hvor klubberne kan møde dem,” siger Claus Bretton-Meyer.

Foto: Steen Trolle
“Man satte nok barren lidt for højt med de første licenskrav til 3F-ligaen,” siger Claus Bretton-Meyer.

For meget fodbold er på mænds præmisser

DBU-direktøren tiltrådte den 1. marts 2014. Han brugte en stor del af sine første måneder på landevejene, hvor han besøgte fodboldklubber over hele landet for at høre, hvordan de så på DBU. En af de mange klubber, han besøgte, var Fremad Valby. Her gjorde han en observation, som for ham understreger en vigtig pointe i forhold til pigefodbold: Nemlig at DBU og fodboldklubberne skal arbejde langt mere målrettet i forhold til pigerne.

”Meget fodbold er drevet på mænds præmisser. Tag for eksempel omklædningsrummene. Det er typisk sådan nogen, der lugter lidt af sur sok og består af et koldt miljø med bænke i brunt træ, jernbjælker osv. Den slags er mange drenge kodet til at acceptere. De ser det bare ikke. Men mange piger synes det er klamt at komme ind i sådan et omklædningsrum, og de signaler skal vi være langt bedre til at opfange,” siger Claus Bretton-Meyer.

”Fremad Valby valgte at spørge pigerne om, hvordan et omklædningsrum skal være for at være attraktivt. Og så har de bygget sådan et, med støtte fra Lokale- og Anlægsfonden. Det er hvidt, har meget store spejle, har stik til hårtørrere og nogle brusehoveder, der er meget store. Bænkene er erstattet af en slags sofaer med puder, og det er opdelt, så piger med en anden etnisk baggrund eller tro kan bade separat. Ja, det sjove er, at omklædningsrummet nu er blevet så attraktivt, at de faktisk har svært ved at få pigerne ud igen,” siger Bretton-Meyer – og fortsætter:

”Min kongstanke, da jeg startede i DBU, var, at vi er nødt til at tænke mere udefra og ind. Vi er nødt til at være modtagerorienteret og høre, hvad kunderne – interessenterne – ønsker. Det har man gjort rigtig fint i Fremad Valby ved spørge pigerne,” siger DBU-direktøren.

Større forståelse for pigers behov

Træningen af piger skal også forbedres, mener DBU-direktøren. Mange trænere har brug for nogle nye pædagogiske kompetencer, hvis de skal møde pigerne på den rigtige måde og værne om det, som trækker pigerne til fodbold:

”Min påstand er, at hvis det handler om bredden, så kommer mange piger af andre grunde end bare at vinde fodboldkampe. For dem er der også et stort socialt element i det at komme i klubben. Udfordringen for trænerne er derfor, at de både skal kunne rumme den elitært tænkende ’frem mod målet’-spiller og så de spillere, som kommer med andre motiver end at score mål. Det kræver, at trænerne også er uddannet på den pædagogiske front,” siger Claus Bretton-Meyer, som også mener, at klubberne skal være bedre til at dosere træningen rigtigt i forhold til alderen.

”Spillerne udvikler sig forskelligt i forhold til deres alder. Nogle fanger med det samme, hvad det handler om, men her skal vi passe på, at vi så ikke kun fokuserer på dem. For hvad sker der med dem, som vil nogle andre ting og som måske først udvikler sig senere”.

”Min egen søn startede til fodbold, men han havde ikke motorikken og spilforståelsen, og træneren havde mest fokus på dem, der kunne ramme bolden. Derfor skiftede han til basketball, hvor der er flere boldberøringer, færre spillere på banen og mere fokus på den enkelte. Hvis han havde haft en træner med mere pædagogisk forståelse, kan det være, at han var fortsat med at spille fodbold,” siger Claus Bretton-Meyer, som understreger, at DBU har et breddeudvalg ”som arbejder meget dedikeret med at finde løsninger, så man kan fastholde og tiltrække spillere”.

Foto: Steen Trolle
“Trænernes pædagogiske kompetencer skal styrkes,” mener DBUs adm. direktør.

DBU-topchefen er ikke bange for at sige, at der er forskel på drenge og piger, og at vejen til at udvikle kvindefodbolden går via en erkendelse af, at der er forskel på herre- og kvindefodbold.

”Sverige er et af de lande, der er nået længst med kvindefodbolden.  Det skyldes, at man har arbejdet meget målrettet helt fra græsrodsniveau og op til eliteniveau. Jeg synes svenskerne har en meget nuanceret forståelse af, at kvindefodbold er en anden størrelse end herrefodbold,” siger Claus Bretton-Meyer.

Ingen hurtige genveje

Men hvad skal der så til for, at Danmark kan udvikle sig i retning af Sverige og indfri visionerne i den 2020-plan, der blev lavet i 2012 og som rummer en ambition om, at dansk kvindefodbold skal op på et semiprofessionelt niveau.

”Der er ikke noget quick-fix. Det kan man lige så godt erkende. Det er det lange, seje træk. Der skal sættes ind på mange områder. For det første skal vi have nogle licensregler, som har et niveau, hvor klubberne er i stand til møde dem. Og så skal vi sikre, at potentialet blandt pigerne udnyttes bedst muligt. Det vil sige, at vi skal have dyrket langt flere talenter i langt flere klubber, så der bliver større spænding i den bedste række. Og det ser jeg faktisk gode muligheder for, fordi der er så mange piger, der søger ind i klubberne. På sigt vil det betyde, at spændingselementet vil vokse, så der ikke kun er to klubber, der kæmper om Danmarksmesterskabet, og når det sker, så vil medieinteressen også vokse. Men altså … der er ikke noget quickfix. Det er et langt, sejt træk,” lyder det fra DBUs administrerende direktør.

FAKTA OM CLAUS BRETTON-MEYER

  • Claus Noel Bretton-Meyer er født 24. december 1965. Han er uddannet officer i Forsvaret og har en HD og MBA fra Copenhagen Business School.
  • Han er tidligere adm. direktør for Cision Northern Europe A/S, TV 2 SPORT A/S og  EuroAds Group A/S.
  • Han er tidligere formand for bestyrelsen i basketballklubben SISU.
  • Claus Bretton-Meyer bor i Hellerup, er gift og far til to børn.

3 COMMENTS

  1. DBU er i høj grad skyldig i at stoppe væksten i pigefodbolden… ved sin tåbelige håndtering af mediekontrakter mangler pigerne noget at spejle sig i især nar de når puberteten stiger behovet for rolle modeller af samme køn og der er mediebilledet 100% tomt. Når DBU så forskels behandler så voldsomt som de gør på aflønningssiden sender man jo også klare signaler om kønsværdi i Elitesport. Det ville være dejligt hvis DBU tog ligestilling alvorligt men det tror jeg desværre ikke de har intentioner om-

  2. Netop mediekontrakter er vejen.
    Se hvordan NRK seriøst har lavet et times program om opstarten på den norske kvindeturnering og fokus på VM i Canada senere på året.

    https://publisher.qbrick.com/Embed.aspx?mid=7AD4267E

    Håber, at DBU fremadrettet vil indskrive kvinde- og pigefodbold mere i deres egne kommunikationskanaler, så vi også kan se de kvindelige rollemodeller blive nævnt i DBU’s egne materialer og ikke kun de mandlige rollemodeller. Tænker her f.eks. på pressemeddelelsen om ny talentchef, som skal sikre nye talenter. Heri nævnes ingen kvindelige rollemodeller.

    “Walk the talk” og start i egne rækker, please 🙂

  3. Blot lige denne lille kommentar vedrørende omklædningsrum: langt de flest ungdomsspillere i Danmark klæder ikke længere om sammen eller bader. Sådan har det været længe og i særdeleshed til træning, og mest udpræget om vinteren naturligvis, foregår det sådan, at forældre sætter børnene af omklædte og henter dem efter træning. Nogen gange overværer forældre de sidste minutter af træningen.
    På kampdage er det ofte forældre, der kører, nogen gange individuelt til udekampe, og også der er det sådan, at der ikke benyttes omklædningsrumsfaciliteter.
    Disse forhold gælder i allerhøjeste grad også for drengespillere, hvor faktisk kun klubbernes elitehold, prioriterede hold, laver den bonding, der ligger i fælles omklædning. Synd og skam, men et udtryk dels for en presset hverdag tidsmæssigt, dels for en individualiseret kultur.
    Helt op i ynglingealderen ser man spillere, der kommer omklædt til træning og skilles umiddelbart efter. Så klubliv på den måde er en saga blot.
    På pigesiden skal man huske på, at elitespillerne ofte kommer lang vejs fra for at spille i den klub, der har tiltrukket dem, så i den sammenhæng er det enormt vigtigt med opbakningen til dem. Det rækker dog ud over omklædningsrum og helt ind i selvforståelse, uddannelse og økonomi. Det er sådan, desværre, at de talentfulde pigespillere, der som lokalspillere starter op i DBU lokalunionsregi som 11 årige og følger med langt hen ad vejen måske til det første u16 landshold eller tæt på, ja, de mister til sidst i deres ungdomstid lysten, hvis ikke de bliver landsholdsspillere og stopper ofte helt deres fodboldspil og forlader den eliteklub, de i mellemtiden er blevet bedt om at spille for og selv har søgt mod. I breddeklubberne er det så ofte de knap så talentfulde, der spiller videre ind i 16-19 års alderen, oftest på hyggebasis. Så der er kun en vejen frem: opprioriter på hele paletten. Brug kassen,, kanalisere midler ind, og, ja tænk på køn, konkurrence og kompetencer.