VM sætter rekord: 25.000 tilskuere pr. kamp

0
754

Kvinde-VM i Canada er godt på vej til at blive en kæmpe publikumssucces. Kampene er i gennemsnit blevet set af 25.000 tilskuere, og åbningskampen mellem Canada og Kina blev set af ikke færre end 53.000 tilskuere.

Ifølge den svenske avis Aftonbladet ligger det nu fast, at VM vil få mindst 1,25 millioner tilskuere. Det er flere end ved kvinde-VM i USA for 16 år siden, som hidtil har haft rekorden med 1.194.221 tilskuere.

Tilskuertallet nærmer sig dermed rekorden for andre VM-slutrunder end mændenes VM. Den rekord blev sat i 2o11 af U20-VM i Colombia, som havde 1,309 millioner tilskuere.

Tallene for tv-seere er endnu ikke opgjort. Men Victor Montagliani, der er præsident for VM i Canada, siger i følge Aftonbladet at også tv-seningen nærmer sig rekordniveau.

“De rapporter jeg har fået omkring seertallene viser, at de også er høje. Vi havde på forhånd regnet med, at Canada og USA ville trække høje seertal, men det har vist sig, at der også er mange seere til de øvrige landshold ,” siger han til Sportbladet i følge Aftonbladet.