U19-LANDSHOLDET: Dagbog fra England

0
858

Det nye U19-landshold er i denne uge England, hvor holdet skal spille to træningskampe mod England. undervejs skriver spillerne dagbodg til FODBOLD FOR PIGER. Dagbog fra afrejsedagen søndag er skrevet af Emilie Henriksen, OB, og Sofie Obel, KoldingQ:

Det var nye tider på U19, og derfor var det et nyt spændende hold, som mødte op på Tårnby græsbane. Dog var der ikke nye tider for DSB, da de igen, igen havde sporarbejde på skinnerne. Derfor kom en del af jyderne for sent, men dette skulle ikke stoppe os, da solen skinnede og der fortsat er kakao og banan efter træning.

Annie :)
Annie 🙂

Efter træningen var det med et hurtigt bad, så vi kunne nå det tog, som skulle transportere os videre til lufthavnen. Det der så skete var, at Annie (den kære holdleder) stiger på toget efter en 60 m sprint, mens alle U19 pigerne og lederne ikke havde den samme hurtighed, og måtte se sig forladt på perronen (heldigt Annie havde alle togbilletterme 🙂 ).

Annie havde dog ikke behøvet at skynde sig sådan, da SAS følger DSB med transporttider, hvilket gjorde at flyet også var forsinket. Flyveturen tog halvanden time, som gik med lidt hvile, hygge eller lektier. Det var pudsigt, som alle børn også skulle med det samme fly som os, og nogle af dem havde gang i en boksekamp under landingen.

Ventetid
Ventetid

Da vi landede i England gik det hurtigt op for mange, at englænderne lever anderledes end vi gør i Danmark. De kører i venstre side, men også rattet sidder modsat. Deres stikkontakter virker ikke som normalt, og der er brug for en adapter for at strømmen virker.

Aftensmaden blev hurtigt serveret og nydt, hvorefter der var tid til en omgang speeddating, så vi spillere kunne komme lidt tættere på hinanden. Det gik dog lidt i kage, da ikke alle fik snakket med hinanden. Ellers var det bare på hovedet i seng, så vi kunne nyde den ekstra time vi havde fået pga. tidsforskellen.

Tak fordi I fulgte med, vi håber i vil følge med igen i morgen 🙂

Hilsen Emilie Henriksen og Sofie Obel

Aftensmad!
Aftensmad!