UEFA: For få penge til professionel kvindefodbold

0
1856
MONTE-CARLO, MONACO - AUGUST 28: UEFA President Michel Platini speaks during press conference as part of the UEFA 2014/15 Season Kick-Off on August 28, 2014 in Monte-Carlo, Monaco. (Photo by Harold Cunningham/Getty Images for UEFA)

Der er stadig et stykke vej til fuldtidsprofessionelle tilstande i europæisk kvindefodbold. Det konstaterer det europæiske fodboldforbund UEFAs præsident Michel Platini i et større interview, som FODBOLD FOR PIGER sammen med Tipsbladet har fået eneret på i Danmark.

Interviewet er en optakt til sæsonstarten på de europæiske turneringer, som skydes i gang ved et stort UEFA-arrangement i slutningen af august.

Her skal kåringen af årets bedste kvindelige og mandlige fodboldspiller i Europa skal foretages og der skal trækkes lod til gruppespillet i mændenes europæiske turneringer, og i den forbindelse gør Michel Platini en større status over udviklingen i europæisk fodbold, herunder også kvindefodbold, omend det kunne fylder en lille del af interviewet.

UEFA-præsidenten storroser udviklingen i kvindefodbolden, som han mener får en stadig bedre kvalitet og hvis udvikling har høj prioritet i UEFA. Men Platini understreger, at der er et godt stykke vej, inden kvindefodbolden får de samme muligheder som herrefodbold.

”Problemet er, at der ikke er et finansielt grundlag, sådan som der er hos mændene. Kvinderne vil gerne konkurrere på samme niveau som mændene, men der er ikke de samme penge. Derfor er vi nødt til at gå langsomt frem med udviklingen af kvindernes konkurrencer (i UEFA, red.),” siger Michel Platini.

Tror du, at vi får fuldtidsprofessionelle forhold i kvindefodbold?

”Professionel fodbold er et spørgsmål om penge – ikke bare et spørgsmål om, at man ønsker, at forholdene skal være professionelle. Vi kan ikke få professionelle spillere, hvis ikke der er penge til det. Men man kunne f.eks. forestille sig, at de klubber i Premier League, Serie A eller La Liga, som også har kvindehold, kunne afsætte 10 procent af deres budget på udviklingen af deres kvindehold. Det ville hjælpe, men jeg tror ikke, at det er en model, der ville fungere alle steder,” siger UEFA-præsidenten.

FOTO: “Kvaliteten i kvindefodbold vokser meget i disse år, og denne udvikling har vi meget fokus på i UEFA,” siger UEFAs præsident Michel Platini. Foto: Harold Cunningham/Getty Images for UEFA