BSF henter endnu en U17 DM-spiller op i 3F

0
783

Endnu en ungdomslandsholdsspiller får chancen for at spille 3F-ligafodbold i Ballerup Skovlunde Fodbold (BSF). Det er Agnete Nielsen, som skifter fra klubbens U17 DM-trup til 3F-truppen.

“Agnete er U17 landsholdsspiller og en meget hurtig og energisk spiller, der med sin direkte spillestil kan gøre det svært for de fleste forsvar,” siger cheftræner John Froman.

“Agnete har god målnæse og på trods af, at hun blot spillede fire kampe for U17 ligaen i efteråret, scorede hun syv mål. Agnete har et hårdt spark med højrebenet. Med hendes hurtige speed og evige bevægelse bliver hun spændende at følge,” siger han.

Forleden blev U17-landsholdsspilleren Pernille Larsen rykket op, og to andre ungdomslandsholdsspillere er skiftet fra B93 til BSFs 3F trup indenfor de sidste par måneder, hhv. Sofie Svava og Olivia Drost.