BSFs Josefine Krum udtaget til Elite Round

0
1870

Det bliver BSFs Josefine Krum, som får den 18. og sidste plads på det U19-landshold, som 5.-10. april skal spille Elite Round i Jylland om en billet til sommeren EM-slutrunde i Slovakiet.

For en uge siden blev de første 17 spillere udtaget, og mandag morgen satte U19-landstræner Søren Randa-Boldt navn på den sidste. Det bliver altså Josefine Krum, som dermed bliver den anden BSF-spiller på holdet. I forvejen er Busra Barut udtaget.

Elite Round består af tre kampe, som skal spilles i Viborg, Skive og Hobro den 5.-10. april. De danske piger skal op mod Nordirland, Italien og Spanien. Der skal formentlig en samlet sejr til, hvis det skal lykkes at kvalificere Danmark til EM i Slovakiet.

De 19 spillere, som er udtaget, er disse:

  • Freja Sørensen Abildå, Brøndby IF
  • Nicoline Sørensen, Brøndby IF
  • Büsra Barut, BSF
  • Josefine Krum, BSF
  • Caroline Møller, Fortuna Hjørring
  • Laura Frank, Fortuna Hjørring
  • Anna Graversen, IK Skovbakken
  • Emma Andersen, IK Skovbakken
  • Katrine Svane, IK Skovbakken
  • Signe Schioldan, KoldingQ
  • Sofie Obel, KoldingQ
  • Emilie Henriksen, OB
  • Maria Møller Thomsen, OB
  • Michele Hannibaldsen, OB
  • Sofie Karsberg-Petersen, OB
  • Tanja Hymøller,  Team Viborg
  • Rikke Marie Madsen, Varde IF
  • Maja Bay Østergaard, Vildbjerg SF