Stine Larsen kåret til Årets kvindelige talent

0
1022

Brøndbys 20-årige forsvarstalent og landsholdsspiller Stine Larsen blev mandag aften kåret til årets kvindelige talent ved Dansk Fodbold Award 2016.

”Jeg er utrolig glad og stolt over at modtage den her pris. Det var ikke sket uden støtte fra familie, kæreste, træner igennem tiden og mine fantastiske holdkammerater,” sagde Stine Larsen, da hun modtog prisen.

De øvrige nominerede til prisen var Sara Thrige Andersen, Kolding Q, Maja Kildemoes, Odense Boldklub, og Sarah Dyrehauge, Fortuna Hjørring.