Oprykning og puljesejre til AaBs pige-kvinde-afdeling

0
1090
????????????????????????????????????

Sidste weekend var forrygende for AaBs kvinde- og pigehold. AaBs 1. hold sikrede sig oprykning til 1. division efter en sejr over Vejgaard Boldklub i næstsidste runde, og U13, U14 og U15 vandt alle tre deres kampe og sikrede sig dermed puljesejre i Vest-rækkerne i deres årgange. Det skete også i næstsidste runde.

“Vi er stolte over, at vores piger, kvinder og trænere er så dygtige, at de formår at komme i mål med vores målsætninger,” lyder det fra AaB.

U13, U14 og U15 har nu udsigt til spille finalekampe om det jyske mesterskab.

U17 DM-holdet, som fra næste sæson skal spille U18 DM, slutter midt i deres pulje. Sidste kamp blev spillet i lørdags og resulterede i en 4-2 sejr på udebane over BSF.