Styrk dine fodboldevner på ny fodboldcamp

0
2426

Fodboldfokus arrangerer fodboldcamp hos Indoorclub i Ballerup mellem jul og nytår. Campen skal være den første af mange, håber Fodboldfokus

Fodboldpiger, som vil styrke deres individuelle fodboldevner, kan deltage i en pigecamp hos Indoorclub i Ballerup mellem jul og nytår. Det er Fodboldfokus, der står bag, og campen skal være den første af mange.

“Vi planlægger allerede en i Vejle til næste år, muligvis i uge 7 med overnatning, ligesom vi kigger på at afholde camps i udlandet, men først skal vi lige i gang her i Danmark og er interessen stor nok arbejder vi videre med tingene,” fortæller Bo Hillmann fra Fodboldfokus.

Pige Camp’en er for U10-U16 spillere og der vil blive arbejdet med koordination, hurtige fødder, 1. berøringer og pasninger, finter og driblinger (1v1), orientering samt afslutninger og ALT er med begge ben og med kamprelaterede øvelser.

“Vi oplever en god interesse for vores koncept og glæder os over vi kan være med til at gøre en forskel for piger med drømme store som små. Vi ønsker at være med til at udvikle pigefodbolden herhjemme i Danmark og give pigerne bare lidt af de samme muligheder og oplevelser som drengene har,” siger han.

Læs mere om fodboldfokus på www.fodboldfokus.dk. Tilmelding til Camp’en kan ske på e-mail: info@fodboldfokus.dk

Brøndby IFs landsholdsspiller Rikke Læntver Sevecke bliver tilknyttet som ambassadør for Fodboldfokus.