Målfest i Kvalifikationsligaen

0
1989
I lørdags tog AaB imod B.93. Foto: Tage Majland

Anden runde i Kvalifikationsligaen skulle vise sig et blive en særdeles målrig runde, hvor der blev scoret intet mindre end 11 mål i weekendens tre kampe.

Af Sophie Dyrekær Gudsøe.

På Marielystcentret i Odense tog værterne fra Odense Q i lørdags imod Vildbjerg i anden runde af Kvalifikationsligaen. Det blev en uhyre lige kamp, som også bar præg af mange interne og fysiske dueller. Efter 41 minutter kom Vildbjerg foran på et straffe med mål fra Sofie Kamp Frederiksen. Det rettede Odense Q dog hurtigt op på i anden halvleg, hvor Kamilla Ørskov Jensen sendte bolden forbi Vildbjergs keeper og ligeledes scorer på straffe. Der blev kæmpet hårdt på begge hold, og det endte i flere fysiske opgør, hvor dommeren måtte hive det gule kort frem hele seks gange.

Det lykkedes dog Sarah Sundahl fra Odense Q at udligne til 2-1, og 27 minutter senere gør Mia Rødvig Olsen hende kunsten efter, og kampen ender 2-2.

B.93 under jysk pres

På den anden side af Lillebælt tog AaB imod B.93, hvor der var lagt op til et tæt opgør mellem de to vindere af efterårets 1. division. Der gik dog blot 12 minutter, før AaB kom foran med mål fra Pernille Skrydstrup Pedersen. AaB havde flere gode chancer i første halvleg, men formåede dog ikke at sende bolden i nettet.

Inden pausen havde B.93 et par skud på mål, og Freja Kjærsig Sunesen var tæt på at nå frem før AaB-keeperen til en bold stukket i dybden. B.93 får etableret et langt bedre opstil i løbet af anden halvleg, men det førte dog ikke til mål, og man skal helt frem til 84 minutter inde i kampen, før AaB’s Nicole Robertson sendte bolden forbi hendes gamle holdkammerater og scorede til 2-0. Det lykkedes Nicole Robertson igen blot fire minutter senere med assist fra Pernille Skrydstrup Pedersen. Kampen ender dermed 3-0 til AaB.

”Nu har vi seks point, hvilket er et godt udgangspunkt, inden vi skal til Vildbjerg på onsdag. Jeg synes det er en fortjent sejr,” fortæller AaB’s cheftræner Kenneth Cortsen på Aab’s facebookside efter lørdagens sejr over B.93.

Endnu en overbevisende sejr til HB Køge

Det blev også til noget af en målfest i søndags, da HB Køge Pigefodbold fik besøg af BSF. HB Køge har i den grad oprustet med tilgang af flere nye spillere, og de kom da også allerede foran få minutter inde i 1. halvleg, hvor Kyra Carusa ser chancen for at sende bolden forbi BSF’s målvogter.

Generelt bager kampen særligt præg af, at BSF har svært ved at holde HB Køges offensive pres under kontrol, hvilket resulterede i endnu et mål fra Køges side sendt i kassen af Laura Juul Hansen. I anden halvleg scorede Lauren Sajewich til 3-0, mens Marie Uhre Nielsen scorede på straffe i kampens sidste minut. HB Køge Pigefodbold fører nu Kvalifikationsligaen efter to kampe og med tre kampe igen, mens BSF ligger sig i bunden af ligaen med 0 point.

Stillingen i Kvalifikationsligaen efter anden runde. Screenshot fra kvindeliga.dk
Stillingen i Gjensidige Kvindeliga Slutspil efter anden runde. Screenshot fra kvindeliga.dk