Nyt team til Brøndby IFs bedste U18-piger

0
1730
Foto: Den nye U18DM cheftræner Kenneth Pedersen og Head Of Coaching Lasse Petersen

Kenneth Petersen og Nadia Ansari er det nye trænerteam hos Brøndby IFs bedste U18-piger som tiltræder i deres stillinger fra første december 

Af Oliver Lundgaard

Det er to nye ansigter som tidligere har arbejdet sammen i Greve Fodbold som nu skal danne team om Brøndby IFs bedste U18-piger. Brøndby IF har ansat ny cheftræner som er Kenneth Petersen og Nadia Ansari som assistenttræner.

Kenneth kommer fra Gjensidige Kvindeliga mandskabet Sundby Boldklub som assistenttræner og tiltræder i stillingen som U18DM cheftræner fra første december. Head Of Coaching, Lasse Petersen glæder sig over ansættelsen:

“Kenneth kommer ind med en god erfaring både på og uden for banen, og det passer rigtig godt ind til der hvor vi lige nu står i Brøndby. Der er kommet en masse nye tiltag og vi arbejder stadig på højtryk for at udvikle vores miljø, og med den erfaring Kenneth kommer med ude fra banen, kommer han til at passe rigtig godt ind i træner staben i vores afdeling,” siger Lasse Petersen til Brøndbyernes Pigetalent.

Kenneth Petersen glæder sig til sin første arbejdsdag:

“Jeg bliver en del af en traditionsrig fodboldklub og det er et privilegie at jeg nu skal være med til at løfte os videre. Brøndby IF er allerede den næsthøjest scorende licensklub, men ambitionerne er til mere og det tiltaler mig. Jeg glæder mig til første arbejdsdag torsdag den første december,” fortæller Kenneth Petersen til FODBOLD FOR PIGER.

Ny assistenttræner til Brøndby IFs U18 pigehold

Foto: Nadia Ansari og Lasse Petersen

Brøndby IF har ansat Nadia Ansari som assistenttræner. Nadia kommer fra Greve Fodbold, hvor hun tidligere har arbejdet sammen med Kenneth Petersen om at skaffe pigelicens til klubben. Nu skal Nadia tørne ud for Brøndby IF og det er noget hun er stolt over:

“Jeg er stolt og beæret over, at blive en del af Brøndby IF. Jeg har fulgt klubben hele mit liv og det er en klub, som skal være i toppen af dansk kvindefodbold på både senior og ungdomsplan,” siger Nadia og fortsætter:

“Vi skal fortsætte og udvikle det stærke talentarbejde og jeg glæder mig til at blive en del af et stærkt team,” fortæller Nadia Ansari til FODBOLD FOR PIGER.