Kristian Mørch Rasmussen bliver ny cheftræner for OB Q

0
893
”Det var helt oplagt at sige ja til tilbuddet fra OB,” siger Kristian Mørch Hvilsom Rasmussen, som mandag blev præsenteret for spillere og trænere.

Den tidligere assistenttræner for det danske kvindelandshold, Kristian Mørch Rasmussen, bliver fra årsskiftet cheftræner i OB Q. Han tiltræder allerede nu som medtræner og konsulent i klubben

Odense Boldklubs nye kvindehold OB Q, der har fået en forrygende start i 1. division som ubesejret tophold efter fire sejre og to uafgjort, får ny cheftræner. Klubben har hyret den tidligere assistent for kvindelandsholdet Kristian Mørch Hvilsom Rasmussen frem til sommeren 2025 med mulighed for forlængelse i yderligere ét år. Kristian Mørch Hansen skal frem til årsskiftet fungere som medtræner og konsulent for den nuværende cheftræner Bo Sundahl, inden fra årsskiftet bliver cheftræner ed Bo Sundahl som ny assistent.

“Vi er rigtigt glade for at kunne præsentere så stort et navn i dansk kvindefodbold, og det er endnu et meget tydeligt tegn på, at vi er attraktive og har skabt et stærkt miljø både på og udenfor banen,” siger John Bæksted, der er direktør i OB Q.

“Jeg føler, at Kristian har de samme værdier og holdninger til spillet, som vi har. Vi ser det som en kæmpe mulighed for at fortsætte den hastige udvikling i klubben, og at vi med dette kan øge interessen for kvindefodbolden i Odense og på Fyn,” fortsætter han.

“Vi er rigtigt glade for at kunne præsentere så stort et navn i dansk kvindefodbold”

Tidligere U17-landstræner

Kristian Mørch Hvilsom Rasmussen har i ni år været tilknyttet dansk kvindefodbold i DBU, hvor han undervejs har været U17-cheftræner, analytiker og senest assistenttræner for kvindelandsholdet, hvor han stoppede efter den netop afsluttede VM-slutrunde i Australien og New Zealand. Nu ser han frem til at kaste sig ind i det fynske kvindefodboldsprojekt:

“For mig var det helt oplagt at sige ja til tilbuddet fra OB. Jeg havde en fornemmelse fra start af, at det var en klub og et projekt, som virkelig vil mig. Det passer godt ind min udvikling som træner, men det var også et match på værdier og holdninger til spillet,” siger Kristian Mørch Hvilsom Rasmussen.

“For mig er det vigtigt at være et offensivt dominerende hold, og et hold hvor spillerne tør at vise sig selv og bringe alt, hvad de har, ude på banen, og det er min klare fornemmelsen, at det er noget vi kan opnå sammen her,” fortsætter han.

Den 36-årige træner blev i går præsenteret for staben og spillerne, og påbegynder nu
overtagelsesprocessen.

Trænerstaben udvides

OBQ-direktør John Bæksted understreger, at der er stor tilfredshed med den nuværende trænerstab, som leveret et flot styrke arbejde. Aftalen med Kristian Mørch Hvilsom Rasmussen skal derfor ikke ses som en erstatning, men en udvidelse, forklarer han.

“Vi er utrolig glade for det arbejde som det nuværende team laver, og de fortjener en kæmpe ros. Det er derfor også glædeligt, at de forsat er med på rejsen, og at dette bare styrker det hele samlet, at vi kan tiltrække et så stort trænernavn som Kristian til Odense,”. siger John Bæksted.